Bred strategisk platform

Bekæmpelsen af piratkopiering på internettet er i dag på vej ind i en mere digital-holistisk tilgang – hvor man i højere grad fokuserer på en sværm af virkemidler, der involverer flere online legale aktører på en eller anden måde, hvilket afspejles i de ”håndhævelsesaktiviteter”, RettighedsAlliancen arbejder med.

Vores arbejde står derfor på en bred strategisk platform, der bygger på følgende statements:

Der er en verden til forskel på en bruger og en bagmand – fordi der er forskel på motivation og hensigt bag en adfærd. Hvor bagmanden vil tjene penge og derfor bevidst udnytter de digitale muligheder til det, er en bruger drevet af ønsket om en god oplevelse. Det er to vidt forskellige drivkræfter, der forudsætter to lige så forskellige tilgange. Derfor arbejder vi med en tydelig forskelsbehandling af de to målgrupper. Vi har taget den strategiske beslutning, at vi kun håndhæver over for bagmænd, og vi fritager brugerne – ikke for ansvar – men for at blive retsforfulgt. Derfor tænker vi adfærdsdesign, når vi tænker brugeradfærd.

Adfærdsdesign er nøglen til at stimulere lovligt forbrug – hvor kampagnen Share With Care er et eksempel på en ny og mere kompleks, men også mere brugbar forståelse af brugernes digitale adfærd. Bag adfærdsdesign-tankegangen gemmer sig flere adfærdsteorier, der giver forklaringer på, hvad der er motivationen bag menneskers handlinger og beslutninger. Summeret op redegør de for, at vi mennesker i den største del af tiden tager valg, vi ikke har gennemtænkt.  Derfor skal internettet være et sted, hvor det er intuitivt enkelt at være en lovlig forbruger – ligesom i supermarkedet.

Slut med at pålægge skyld og pege fingre. Det er ikke en branches skyld, at piratkopieringsproblematikken ser ud, som den gør i dag, men en kompleks blanding af mange interne afhængigheder, der alle sammen har været med til at påvirke, hvordan internettet ser ud i dag. Det, fordi piratkopiering er en konsekvens af en disruptiv innovation, altså at de eksisterende markeder og kendte værdier ”forstyrres” af en ny teknologi, der sætter en ny dagsorden og skaber nye markeder og værdier. Og for at det skal ende med at blive en win-win-situation for både rettighedshavere og brugere, skal der arbejdes med problematikken ud fra mere komplekse digitalt tilpassede løsningsmodeller, hvor man parallelt og integreret arbejder med brugeradfærd, jura, politi og forretnings-udvikling. Og igen er det vigtigt at tilegne sig en iterativ tilgang, som man konstant tester og tilpasser til de nye digitale rammer. Det gælder for alle de involverede fagområder: håndhævelse, jura, kommunikation og forretningsudvikling, at de er under tilpasning af en ny dagsorden. Derfor er vejen frem samarbejde på tværs af brancher.

Det er samfundets (politiets) ansvar at håndhæve loven på internettet – fordi bekæmpelse af piratkopiering er et samfundsproblem (politiets opgave), der koster dyrt – både i penge, vækstpotentiale og arbejdspladser.  Hvis vi ønsker en fremtid med en digital platform for innovation og vækst, skal man kunne håndhæve loven. I dag er internettet blevet et væksthus for organiseret kriminalitet, fordi det er nemt og ufarligt at drive ulovligheder på nettet, igen fordi politiet ikke har midler eller kompetencer til at fange dem.  Internettet er grænseoverskriden-de; det foregår i skyen. Bagmændene er oftest anonyme eller i hvert fald bosiddende i lande, hvor politiet ikke kan komme efter dem. Det samme gælder for de servere, tjenesterne ligger på. Med andre ord er retssystemet skakmat, hvis man vedbliver med at tænke i traditionelle tilgange til håndhævelse. Det er derfor, det er så vigtigt, at politiet går nye veje og tilegner sig digitalt tilpassede metoder til at dæmme op for kriminaliteten.

Vi skal vide, ikke tro – og derfor spiller registreret data en stor rolle. For vil man vide, hvad den reelle adfærd på internettet er, må man hente data direkte fra internettet – frem for at tro på data fra spurgt adfærd i form af spørgeskemaer.  Viden om adfærd kan man kun tilegne sig ved at høste konkrete fakta fra internettet. Når vi spørger folk til deres adfærd, får vi svar, der er baseret på en blanding af vores forestillinger om, hvad vi tror, vi gør, hvad vi gerne vil gøre og vores holdning til emnet. Adspurgt brugerdata er misvisende og oftest ikke i overensstemmelse med det reelle forbrug og adfærd. Der er ingen, der i dag ved tilstrækkeligt om, hvad der piratkopieres og i hvilket omfang. Til gengæld ved vi en del om, hvad der stimulerer brugeradfærden, og de data skal vi have vendt til konkrete aktiviteter, som vi for eksempel gør i vores arbejde med blokeringer.