Ophavsret

Hvad betyder ophavsret?

Ophavsretten er et særligt sæt af regler, som ikke blot findes i Danmark, men i stort set hele verden, der på forskellige måder beskytter kunstneriske værker, som fx bøger, film, musik, software, computerspil, arkitektur og design.

Ophavsretten beskytter også udøvende kunstneres præstationer, som fx når en skuespiller medvirker i en film eller et teaterstykke, og når en musiker spiller sin musik til en koncert eller lignende. Når man som forfatter skriver en bog, får man gennem ophavsretten en række juridiske rettigheder, der gør, at andre mennesker fx ikke må oversætte ens værk eller filmatisere det, uden først at have fået tilladelse til det. Tilsvarende må man ikke vise en fotografs billeder i fjernsynet uden først at have spurgt fotografen, sælge kopier af en designers unikke møbeldesign uden først at have fået tilladelse af møbeldesigneren eller kopiere film og sælge dem uden først at have fået tilladelse af filmproducenten.

Ophavsretten er med andre ord et særligt sæt af juridiske spilleregler, der beskytter forskellige kunstneriske eller litterære værker og deres ophav, hvilket vil sige de kreative skabende kræfter bag: billedkunstnerne, forfatterne, komponisterne, fotograferne med flere.

Disse kreative skabere kaldes i ophavsrettens verden for ”ophavsmænd”. En ophavsmand kan også delvist overdrage sin ophavsret, fx hvis en forfatter overdrager rettighederne til en af sine bøger til et forlag, eksempelvis mod betaling eller andre arbejdsmæssige fordele, bliver forlaget rettighedshaver over bogen eller værket. På denne måde gør ophavsretten det muligt for ophavsmænd at tjene penge på det, de skaber, ligesom producenter og distributører kan se ideen i at investere i udvikling og distribution af nye kulturprodukter.

Ophavsretsloven kort fortalt

Den danske lov om ophavsret er det retlige grundlag for beskyttelse og benyttelse af ophavsretligt beskyttede værker, herunder film, musik, litteratur og andre tekster. Den, som har frembragt et værk, har ophavsret til værket (§ 1).

Enerettten

Ophavsretten medfører eneret til at råde over værket, dels ved at fremstille eksemplarer af det (kopiering), og dels ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når eksempelvis eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning, udlån eller vises eller fremføres offentligt (§ 2).

Da der er tale om en eneret, skal andre have tilladelse fra rettighedshaveren for at kunne disponere over værket eller et eksemplar heraf. Den, der har fået tilladelse, kan således alene disponere i det omfang og på den måde, tilladelsen giver adgang til.

Begrænsninger

Der gælder ifølge loven indskrænkninger i rettighedshaverens eneret. Det er eksempelvis tilladt at fremstille enkelte eksemplarer i digital form af et musikværk eller et filmværk, når det udelukkende sker til personligt brug for fremstilleren eller dennes husstand (§ 12). Der skal således hverken indhentes tilladelse eller betales for denne brug.

Endvidere må et originalt og lovligt eksemplar af et værk spredes videre, når eksemplaret med rettighedshaverens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre inden for det europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS-samarbejdet, altså EU-landene samt Norge, Schweiz og Liechtenstein) (§ 19).

Dette medfører, at fx en musik-CD, en e-bog eller en DVD-film lovligt udgivet og solgt i Tyskland eller England kan importeres til og videresælges i Danmark. Såfremt et sådant eksemplar imidlertid er udgivet og solgt i et land uden for EØS-samarbejdet, eksempelvis USA eller Østen, må det pågældende eksemplar ikke importeres til Danmark med henblik på erhvervsmæssig brug i Danmark. Endvidere kræves tilladelse fra rettighedshaveren, såfremt køberen ønsker at udleje et sådant eksemplar, uanset om det er købt inden for eller uden for EØS (§ 19). Herudover kræves tilladelse, såfremt køberen ønsker at udlåne et eksemplar af et filmværk.

Producentrettigheder

Tilsvarende enerettigheder og begrænsninger som ovenfor anført gælder for producenter af film og musik (§§ 66 og 67).

Kopispærring m.m.

Ophavsretslovens kapitel 6a omhandler tekniske foranstaltninger m.m. Med udtrykket ‘tekniske foranstaltninger’ menes der generelt kopispærring af eksempelvis musik-CD’er og DVD-film og adgangskontrollerende indretninger på internettet.

Hermed forbydes det at omgå disse tekniske foranstaltninger, ligesom det forbydes at fremstille og omsætte midler til omgåelse af de tekniske foranstaltninger.

I praksis betyder det, at det er ulovligt at fjerne fx en kopispærring på en musik-CD eller DVD-film. Dette gælder også, selvom det alene sker for at lave en kopi til personligt brug. En kopispærring gør altså kopiering også til personlig brug ulovlig.

Det betyder også, at det er forbudt at fremstille, importere, sprede, sælge, udleje, reklamere for salg eller udlejning eller i øvrigt i kommercielt øjemed besidde indretninger, produkter eller komponenter, der kan bruges til omgåelse af de nævnte tekniske foranstaltninger. Personer, der tilbyder hjælp til omgåelse af fx kopispærringer eller markedsfører sådanne produkter, hvis hovedformål er at omgå kopispærringer, kan således blive straffet efter disse regler.

Endvidere forbydes det at fjerne oplysninger om elektronisk rettighedsforvaltning, fx oplysning om, hvem der har rettighederne til et værk. Det er herefter ikke tilladt at fjerne oplysninger, der bruges af rettighedshaveren til at forvalte sine rettigheder.

Sanktioner

De, der ikke overholder ophavsretslovens bestemmelser og dermed ikke sikrer sig tilladelse, kan idømmes straf (§ 76) i form af bøde eller fængsel indtil 1,5 år og blive mødt med krav om betaling af vederlag og erstatning samt godtgørelse (§ 83). Endvidere kan man blive dømt til, at de ulovlige kopier skal tilintetgøres (§ 84). Hertil kommer, at gennemførelse af retssag, hvorved man bliver dømt til eksempelvis at betale vederlag og erstatning, kan medføre betaling af sagens omkostninger ud over honorar til egen advokat.

Guides til ophavsretsloven

Den digitale udvikling brager derudad, og vi kan vist godt regne med, at samfundet digitaliseres endnu mere i fremtiden. Det betyder, at vi fortsat får nye muligheder og mange spændende tilbud at glæde os over på internettet.

Udviklingen stiller krav til alle aktørerne på onlinemarkedet. Det drejer sig om at forny forretningsmodellerne og nytænke administrationen af ophavsretten. Det er en omstilling, der tager tid, men ophavsretten skal nok finde sin vej ind i den digitale tidsalder.

Her guider vi videre til forskellige introduktioner og gennemgange, der forklarer, hvad der er op og ned i ophavsretsloven for forskellige indholdstyper som journalistiske produkter, bøger, undervisningsmateriale, musik, film m.m.:

Kulturministeriets side om ophavsret

Koda: Forstå ophavsret og forvaltning

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde: Gratis kurser i ophavsret

Syddansk Universitets side om ophavsret

RUC’s guide til ophavsret i undervisning, forskning og som studerende

DTU’s side om ophavsret

Dansk Skuespillerforbund: Ophavsret – derfor!

Fortællingen om ophavsret

I dag taler vi om ophavsretten som en selvfølge, og den er da også en del af menneskerettighederne. Så i dag har alle mennesker ret til de værker, de selv producerer, uanset hvor rige eller fattige de er, eller hvor i verden de er født. Sådan har det ikke altid været.

Ophavsretten dukkede op i verdenshistorien for første gang i Irland i år 560, hvor munken Columbanus var på besøg i et irsk kloster. Her fandt han i abbed Finnians scriptorium en smuk salmebog, som han i al hemmelighed fik kopieret; det er usikkert, om salmebogen bare tilhørte Finnian, eller om den også var skrevet af denne. Da abbed Finnian hørte om afskriften, forlangte han at få kopien tilbage fra Columbanus, som nægtede. Tvisten blev afgjort af kongen med det imponerende navn Diarmail mac Cearrbheoil, som gav abbed Finnian medhold. Det skete med følgende prægnante begrundelse:

”To every cow her calf, and consequently to every book its copy” (Schønning, Peter: ”1709-ouverturen”. Nordiskt Immateriellt Rättsskydd, 1 (2009): 1-20).

Der er sket meget siden da, men stadig gælder det, som kong Diarmail så klogt konstaterede: Det vigtige i den sag var, at Finnian ejede bogens indhold – og ikke kun dens fysiske indpakning. Kongen lagde dermed grundstenen til en verden, hvor kunst og kultur kunne værdisættes, handles og købes. Og det er en vigtig forudsætning for at forstå tanken bag ophavsretten, at ved at værdisætte immaterielle produkter gav man mulighed for, at mennesker kunne leve af innovation, udvikling og idérigdom. Det er vi alle glade for i dag.

Ophavsretten, eller rettere administrationen af den, er i dag igen udfordret af samfundsudviklingen. Den digitale tidsalder brager frem og stiller krav til at administrere ophavsretten på nye måder og til at tænke i andre forretningsmodeller – ligesom bogtrykkerkunsten førhen. Det tager tid at omstille sig, fordi en omstilling involverer et omfattende netværk af virksomheder, brancher, processer og mennesker – fra kunstnere til teleselskaber. Men det kommer til at ske. Ophavsretten vil finde sin vej ind i den digitale tidsalder og fortsat værne om et samfund, hvor kreativitet og kultur værdisættes.

I dag kan vi glæde os over internettet og dets utallige tilbud af spændende indhold, og vi må forvente, at samfundet digitaliseres endnu mere i fremtiden. I takt med udviklingen vil vi bruge flere og flere digitale produkter, og derfor er det vigtigt at vide, hvordan ophavsretten er på internettet. I RettighedsAlliancen ønsker vi at oplyse og vejlede om, hvordan man finder vej i ophavsretten. Forståelse af reglerne er en central del af indsatsen for, at vi kan være med til at sikre en bæredygtig digital adfærd. Er man i tvivl, er man derfor meget velkommen til at ringe eller skrive til os og få svar på sine spørgsmål.