Spotify kommer til Danmark

[blockquote align=”right” cite=”Anders Lassen, KODA”]At få flere streamingtjenester til landet har været utrolig vigtigt for os, og derfor er jeg da også rigtig tilfreds med, at det nu også er lykkedes med Spotify.[/blockquote] De seneste års måske mest omtalte musiktjeneste Spotify ser nu ud til at være på vej til Danmark. KODA har for nylig i en pressemeddelelse offentliggjort, at man har indgået en aftale med den svenske streamingtjeneste, der har over en million betalende brugere. I pressemeddelelsen forklarer KODA’s direktør Anders Lassen baggrunden for den netop indgåede aftale:

”At få flere streamingtjenester til landet har været utrolig vigtigt for os, og derfor er jeg da også rigtig tilfreds med, at det nu også er lykkedes med Spotify. Danskerne vil have nem, ubegrænset og ikke mindst billig adgang til musik, og kan vi ikke tilbyde dem det lovligt, finder forbrugerne ulovlige alternativer. Streamingtjenester som Spotify skaber som nyt musikmedie i høj grad nye indtægter, fordi de henter brugere fra de ulovlige tjenester, og det er virkelig positivt.”

I RettighedsAlliancen glæder man sig over, at det er lykkedes at få en lovlig streamingtjeneste som Spotify ind på det danske marked. Talsmand Maria Fredenslund er ikke i tvivl om, at lanceringen vil have en positiv effekt på udviklingen inden for musikbranchen generelt:

[blockquote align=”left” cite=”Maria Fredenslund, RettighedsAlliancen”]Vi er nødt til også at sikre en effektiv håndhævelse over for de ulovlige hjemmesider og mere information til forbrugerne.[/blockquote] ”Når man kigger på vores nordiske naboer, er det tydeligt, at lovlige streamingtjenester som Spotify er med til at begrænse den ulovlige brug af musik på nettet og dermed booste indtægterne til de mennesker, der beskæftiger sig med – og lever af – musik.”

Maria Fredenslund forventer, at Spotify også i Danmark vil bidrage til at få dæmpet brugen af ulovlige hjemmesider: ”Lovlige tilbud har selvfølgelig meget stor betydning, men de kan ikke stå alene. Vi er nødt til også at sikre en effektiv håndhævelse over for de ulovlige hjemmesider og mere information til forbrugerne. Når det er sagt, så er tilbud som Spotify uden tvivl stærk medicin mod ulovlige hjemmesider, der ikke afregner en rød øre til musikerne.”

For mere information kontakt talsmand for RettighedsAlliancen Maria Fredenslund ([email protected], tlf. 32712000).

RettighedsAlliancen arbejder for en bæredygtig forretning for professionelle kulturbærere, og for at sikre et varieret kunst- og kulturliv i fremtiden.

RettighedsAlliancen er en sammenslutning af film-, musik-, tekst- og litteraturbranchen og repræsenterer mere end 52.000 danske rettighedshavere. Medlemmerne er IFPI Danmark, Foreningen af Danske Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID), KODA, NCB, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Dansk Journalistforbund, Danske Skønlitterære Forfattere og Forlæggerforeningen.