Persondatapolitik

af | maj 1, 2020

RettighedsAlliancen er underlagt den nye persondataforordning, og vi er dermed forpligtet til at informere vores medlemmer og brugere om, hvordan vi behandler personoplysninger og varetager vores databeskyttelsespolitik.

I det følgende kan du læse mere om blandt andet, hvilke informationer vi indsamler, hvordan vi behandler dem, og hvad formålet med behandlingen er.

Dataansvarlig
RettighedsAlliancen er dataansvarlig for de personoplysninger, der indsamles og behandles, når du bruger vores tjenester. RettighedsAlliancen er forpligtet til at behandle disse i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

Behandling af personoplysninger
RettighedsAlliancen behandler alle personfølsomme oplysninger fortroligt og efter gældende persondatalov. RettighedsAlliancen indsamler udelukkende den persondata, der er nødvendig i relation til gældende formål.

Vi sørger desuden for, at vi udelukkende opbevarer oplysningerne i det tidsmæssige omfang, det er nødvendigt.

Sikkerhed
Vi sørger for at træffe relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, misbrugt, eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Disse personoplysninger indsamler vi
Som bruger af RettighedsAlliancens tjenester accepterer du, at vi indsamler de nødvendige oplysninger om dig. Vi indsamler personoplysninger på to måder, for det første ved brug af cookies, for det andet ved de oplysninger, du selv giver.

Derudover indsamler vi personoplysninger om tredjepersoner i relation til strafbare forhold eller mulige strafbare forhold. Disse oplysninger bruger vi i forbindelse med efterforskning og til at håndhæve rettigheder.

RettighedsAlliancens hjemmesider
Vores hjemmesider bruger Cookies, der indsamler overordnede oplysninger om dit besøg. Når du besøger vores hjemmeside accepterer du samtidig vores cookiepolitik.

Vi bruger desuden analyseværktøjet Google Analytics, der løbende indsamler data om besøgende på hjemmesiden. Det er ikke muligt at genkende enkeltpersoner i statistikken, men giver os oplysninger om bl.a. antal besøgende, sider der bliver besøgt og hvilken browser eller enhed, der benyttes.

RettighedsAlliancen administrerer følgende hjemmesider:

  • www.rettighedsalliancen.dk
  • www.osderelskerviden.dk
  • www.sharewithcare.dk
  • www.adkodex.dk
  • www.osderelskerfilm.dk

Som medlem eller bruger af vores indberetningsformular
Når du er medlem hos RettighedsAlliancen eller bruger vores indberetningsformular, giver du os en række oplysninger, som vi opbevarer og behandler fortroligt. Det omfatter bl.a. dit navn, mailadresse, telefonnummer og eventuelt andre oplysninger, du har registreret hos os. Disse personfølsomme oplysninger bliver udelukkende brugt internt og til at sikre, at vi har de nødvendige informationer til at kunne varetage vores medlemmers interesser.

Oplysninger delt med tredjepart
Vi bruger Google Analytics, som indsamler persondata til statistik. Derudover linker vi, når aktuelt, til eksterne hjemmesider og sociale medier. Vi sørger for at have relevante databehandleraftaler med vores samarbejdspartnere i nødvendigt omfang. Vi opfordrer til, at brugere læser tredjeparters databeskyttelsespolitiker.

Dine rettigheder
Du har altid ret til at få oplyst, hvilke data vi indsamler, opbevarer og behandler om dig. Du kan til enhver tid klage over, at vi anvender disse oplysninger. Er oplysningerne vi har om dig forkerte, har du desuden ret til, at de bliver rettet eller slettet. Kontakt da mail@rettighedsalliancen.dk

Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores persondatapolitik.

RettighedsAlliancen
Vesterbrogade 15, 1.
1620 København V

Tlf. +45 60566364
Mail: mail@rettighedsalliancen.dk
Web: www.rettighedsalliancen.dk