Hold dig opdateret på AI og ophavsret via vores nyhedsbrev.
Vores indsigt i, hvordan AI-udbydere benytter ulovligt indhold til at træne deres AI-tjenester, er blevet mødt med stor efterspørgsel. I en ny videopræsentation deler vi vores vigtigste opdagelser om udfordringen.
Mange af verdens førende generative AI-tjenester, blandt andre Meta, OpenAI, Anthropic og Midjourney. har gennemsøgt internettet, herunder bevidst også de åbenlyst ulovlige kroge, for at opbygge massive datasæt med ophavsretligt beskyttet indhold til træning af deres AI-modeller. Alt sammen uden tilladelse og uden betaling til rettighedshaverne. Det har RettighedsAlliancen afdækket i flere rapporter, hvilket har skabt en stor interesse og efterspørgsel på viden om vores arbejde hos aktører i Danmark og i udlandet.
Derfor udgiver vi nu en videopræsentation som formidler de indsigter, som RettighedsAlliancens Head of Content Protection and Enforcement, Thomas Heldrup, har rejst rundt de seneste år og præsenteret til europæiske rettighedshaverorganisationer og beslutningstagere.
Se hele præsentationen herunder.
I præsentationsvideoen sætter Head of Content Protection & Enforcement, Thomas Heldrup, ord på vores vigtigste opdagelser om, hvordan AI-udbydere benytter ophavsretligt beskyttet indhold, hentet fra ulovlige fildelingstenester, til at træne deres AI-modeller med.
Vi har desuden udarbejdet en rapport, der viser, hvordan AI-udbydere har anvendt piratkopieret indhold til træning af generative AI-modeller.
Læs rapporternes hovedkonklusionerne her.
Læs også om vores mærkesager på området, og hvordan vi arbejder for at sikre ophavsretten i forbindelse med kunstig intelligens her.
