Dit Digitale Kompas

af | sep 26, 2023

Foto: Dit Digitale Kompas

Om Dit Digitale Kompas

Dit Digitale Kompas er en tilbagevendende kampagne, der henvender sig til efterskoler. Den lærer eleverne, at tilgængeligt ikke altid betyder lovligt. Og at de skal bruge deres sunde fornuft, når de færdes på internettet.

For tredje år i træk ruller kampagnen Dit Digitale Kompas ud på efterskoler over hele landet. Kampagnens formål er at give eleverne redskaber til at færdes sikkert og ansvarligt på nettet – både når det handler om at forbruge indhold lovligt og om at bruge deres sunde fornuft online.

I løbet af skoleåret besøger vi 10 forskellige efterskoler, hvor eleverne deltager i en hel undervisningsdag med fokus på digital dannelse. Dagen består af en introduktionsfilm, en undervisningsfolder og en filmworkshop, hvor eleverne omsætter kampagnens budskaber til deres egne kreative kampagnefilm.

De producerede film dyster om en plads i finalen, hvor de tre bedste går videre til Dolly Awards den 25. april 2026, efterskolernes egen filmfestival og filmprisuddeling.

Undervisningsmaterialet præsenterer eleverne for forskellige perspektiver på vigtigheden af rettigheder, og hvorfor de skal tænke sig om, når de forbruger indhold på nettet ulovligt. Herefter skal eleverne producere deres egne kampagnefilm med udgangspunkt i den viden, de har fået fra undervisningsmaterialet. Kampagnens workshops faciliteres af Lommefilm, som er eksperter i at hjælpe unge med at udtrykke sig gennem filmmediet.

 

Undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet består af en undervisningsfilm og en undervisningsfolder, som skal hjælpe med at skabe de bedste og mest overbevisende kampagnefilm. Gennem undervisningsfolderen møder eleverne de 3 temaer, som de skal lave kampagnefilm ud fra. De skal tage stilling til dilemmaer, som er med til at hjælpe dem igang med at reflektere over tematikken.

Undervisningsfilmen til efterskolekampagnen 2025-26

Undervisningsfilmen “Dit Digitale Kompas” varer knap 13 minutter og består af flere såkaldte flows. Gennem forskellige vinkler formidles, hvilke konsekvenser det kan medføre at forbruge digitalt indhold ulovligt – særligt film, serier og sport.

Ved interesse for at benytte og dele undervisningsmaterialet er medlemmer af RettighedsAlliancen velkomne til at kontakte projektleder Iben Ohl på Iben.ohl@rettighedsalliancen.dk.

Kampagnen for efterskoler gentages efter stor succes

“Dit Digitale Kompas” var en stor succes, da projektet sidste år rullede ud til lidt mere end 600 efterskoleelever. Nedenfor kan du se, hvordan det så ud, da kampagnen sidst var på besøg på Lunderskov Efterskole, og hvordan eleverne tog imod kampagnen og dens budskaber.

”Dit Digitale Kompas” er produceret og faciliteret i samarbejde med Lommefilm og støttet af Kulturministeriet, Det Danske Filminstitut og Producent Rettigheder Danmark. 

Hold dig opdateret

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få seneste nyt om udviklingen på det ulovlige marked direkte i din mailboks. Du kan til hver en tid framelde det igen ved at bruge linket nederst i nyhedsbrevene.

Tak for din tilmelding!