Kunstig intelligens og ophavsret
Foto: Arthead
RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund deltager i Kulturministeriets ekspertgruppe for ophavsret og kunstig intelligens. Her bidrager RettighedsAlliancen til at beskrive, hvilke udfordringer kunstig intelligens medfører for ophavsretten, samt til at komme med anbefalinger til mulige løsninger.
Ekspertgruppen består af udvalgte repræsentanter, rettighedshaverorganisationer, brancheforeninger samt tekniske eksperter, som skal arbejde frem til vinteren 2024/2025.
Læs ekspertgruppens kommissorium her
Læs kommissorium for ekspertgruppen her
Maskiners evne til at agere menneskeligt afhænger af deres adgang til menneskers evner og indre liv. For at generativ kunstig intelligens kan skrive fejlfrit, producere virkelighedstro videoer og tale med indlevelse, forudsætter det, at den bagvedliggende AI-model er blevet trænet på store mængder af data i høj kvalitet. Det har medført et centralt skifte i RettighedsAlliancens indsats for at beskytte dansk indhold, da litteratur, medieindhold, musik, film og billeder med ét er blevet en nøgle i forretningsmodellerne bag generativ kunstig intelligens, udviklet af verdens førende tech-virksomheder.
RettighedsAlliancen har lagt sig i front for at sikre, at udviklingen og brugen af kunstig intelligens til kreativt indhold, sker med respekt for rettighedshaverne. Vi undersøger og anmelder brug af indhold i datasæt, som krænker vores medlemmers rettigheder, samt synliggør, hvordan kunstig intelligens udfordrer ophavsretten. Videresætter vi politisk fokus på, hvordan kunstig intelligens skal reguleres, så rettighedshaveres indhold beskyttes, og den kreative branches forretningsgrundlag bevares.
Nedenfor kan du læse om vores vigtigste indsatser for at sikre beskyttelsen af ophavsret over for træning af og brug af kunstig intelligens.
“Hvis kreativt indhold skal anvendes til træning af kunstig intelligens, skal dette, i modsætning til historikken med fildelingstjenester, ske med respekt for de aktører, som beriger verden med kunst – og værdifulde træningsdata. Det kræver, at vi afliver myten om, at ophavsrettigheder spænder ben for teknologiens fremskridt og den enkeltes frihed. Erfaringerne med bekæmpelsen af ulovlig fildeling viser, at det er et synspunkt, som kun gavner dem, der profiterer på at træne AI-tjenester med ulovligt indhold.”
RettighedsAlliancens mærkesager
1. Transparens i træning af AI
For at rettighedshavere kan beskytte og håndhæve ophavsretten til deres indhold, kræver det indsigt i, om deres indhold er blevet anvendt til træning af kunstig intelligens.
Derfor arbejder RettighedsAlliancen for, at der skal være tilstrækkelig transparens omkring, hvilket indhold AI-tjenester er udviklet på baggrund af. Dette kræver, at man fra politisk side, i såvel dansk som europæisk kontekst, stiller krav til, at udviklerne af AI skal dokumentere, hvad deres træningsdata består af, og hvor indholdet er hentet fra.
Transparens omkring indholdets oprindelse af anvendelse var afgørende, da det lykkedes RettighedsAlliancen at fjerne træningsdatasættet Books3 (indeholdende ulovlige kopier af knap 200.000 bøger) fra kroge af internettet. Men et stigende fokus på transparens fra rettighedshavernes side har medført, at åbenheden hos AI-udviklerne gradvist bliver mindre. Det har vi desuden afdækket i en undersøgelse af de forskellige AI-udbyderes transparens.
2. Retten til eget billede, egen stemme og person
Kreative udøvere oplever i stigende grad, at deres ansigt, stemme og identitet bliver kopieret og misbrugt i indhold genereret med kunstig intelligens. Det gælder eksempelvis skuespillere, tv-værter og musikere, som oplever, at deres personlige karakteristika – samt arbejdsredskab – udnyttes uden deres tilladelse til at skabe ny musik, indtale speaks eller i falske billeder og videoer, som spredes på tværs af internettet. RettighedsAlliancen har blandt andet afdækket, hvordan skuespiller David Batesons ikoniske stemme, som er særligt kendt fra computerspillet Hitman, er blevet klonet og delt gang på gang på de sociale medier.
At personlige karaktertræk misbruges i AI-genereret indhold er en alvorlig krænkelse af den pågældende person, samtidig med at tendensen slår alvorlige skår i fundamentet under kreative udøveres professionelle virke.
RettighedsAlliancen arbejder for at personlighedsretten bliver kodificeret i ophavsretsloven. Dette med formål om at sikre den enkeltes ret til eget billede, stemme og øvrige karakteristika, og for at sikre, at onlineplatformene pålægges et specificeret krav om at fjerne AI-genereret indhold, der krænker nogens personlighedsret.
I foråret 2024 meddelte Kulturministeren, at ministeriet vil undersøge behovet for at indskrive en efterligningsbeskyttelse i ophavsretten.
3. AI-tjenester skal sikre mod brugeres upload af beskyttet indhold
Udbyderne af AI-tjenester bør påtage sig ansvaret for, at brugernes anvendelse af deres tjenester ikke fører til ophavsretskrænkelser. Det betyder, at AI-tjenester skal overholde forpligtelser i kraft af EU’s DSA-forordning på samme vis som de mere traditionelle onlineplatforme. Takket være en mangeårig indsats fra blandt andre rettighedshavernes side, stiller onlineplatforme som Google og Meta i dag værktøjer til rådighed, som kan genkende og fjerne delinger af indhold, som krænker ophavsrettigheder.
Udbydere af AI-tjenester bør på samme vis pålægges et krav om at sikre mod, at brugere af deres tjeneste uploader beskyttet indhold uden tilladelse. RettighedsAlliancen arbejder derfor for, at myndighederne bør stille tydelige krav om, at AI-tjenester indarbejder safeguards i kraft af indholdsgenkendelsesværktøjer, der filtrerer ulovligt indhold.