Den 19. juni 2015 opsagde en enig bestyrelse RettighedsAlliancens sekretariatsaftale med Johan Schlüter advokatfirma.
Opsigelsen af aftalen er led i en plan om at flytte RettighedsAlliancen ud af advokatfirmaets rammer, fordi interesseorganisationen har gennemgået en kæmpe udvikling og fået mange nye medlemmer. RettighedsAlliancen har flyttet sig fra at være en mindre sammenslutning, med primært juridiske sager, til at blive en specialiseret interesseorganisation med et bredt politisk og praktisk virke. Denne udvikling har betydet et behov for nye rammer, der i højere grad afspejler den udvikling.
I dag, i lyset af blandt andre Producentforeningens (som er medlem af RettighedsAlliancen) anmeldelse af advokatkontoret til politiet, offentliggør vi derfor opsigelsen af aftalen.
Bestyrelsen meddelte den 19. juni 2015 Johan Schlüter advokatfirma, at de opsiger sekretariatsaftalen for RettighedsAlliancen. Bestyrelsen ønsker, at RettighedsAlliancen fortsætter med fuld styrke, hvilket helt konkret betyder, at RettighedsAlliancen flytter ud med den nuværende ledelse.
Læs RettighedsAlliancen fortælle om udviklingen i Information den 9. oktober 2014: https://www.information.dk/512043