Foto: THAWEERAT

RettighedsAlliancen vejleder uddannelsesinstitutioner om de ophavsretlige begrænsninger for brug af chatbots

dec 18, 2024 | Kunstig intelligens

18. december 2024

Efter at have konstateret, at lærebøger uploades til generative AI-værktøjer, uden den fornødne tilladelse fra forlaget bag, udgiver RettighedsAlliancen en vejledning om de ophavsretlige begrænsninger for brugen af chatbots på uddannelsesinstitutioner.

Der har vist sig et presserende behov for at skærpe opmærksomheden omkring de ophavsretlige begrænsninger for institutioners, underviseres og studerendes anvendelse af chatbots, såsom ChatGPT, på danske uddannelsesinstitutioner. Derfor udgiver RettighedsAlliancen nu en vejledning, som gennemgår reglerne for korrekt anvendelse af chatbots i undervisningssammenhænge, som bygger på vores erfaringer med at beskytte ophavsretligt materiale og gældende lovgivning.

Behov for klarhed omkring regler

Med fremkomsten af ChatGPT og andre chatbots er der opstået nye måder, hvorpå beskyttede værker, herunder lærebøger, kan misbruges. Ved at brugere uploader digitale eksemplarer af lærebøger til ChatGPT og andre chatbots, sker der en behandling af værkerne, som gør chatbotten i stand til bl.a. at besvare spørgsmål om indholdet eller generere en tekst, der minder om eller er identisk med det uploadede materiale. Det er ulovligt, medmindre de pågældende rettighedshavere har givet eksplicit tilladelse til, at værket må uploades til generative AI-værktøjer.

Læs mere i vejledningen, som kan hentes hér

Foruden vejledningen har RettighedsAlliancen lavet en one pager, hvor ansatte ved uddannelsesinstitutioner kan finde svar på spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med brug af lærebøger og andet ophavsretligt beskyttet materiale i chatbots.

Se spørgsmål og svar herunder:

Hent one pageren hér

Webinarer for uddannelsesinstitutioner

RettighedsAlliancen afholder webinarer for ansatte på uddannelsesinstitutionerne, hvor vi vil gennemgå retningslinjerne, og hvor der vil være lejlighed til at stille spørgsmål.

Datoer for webinarer:

  • Tirsdag d. 28/1 kl. 14.30 – 15: Målrettet undervisere
  • Torsdag d. 30/1 kl. 9.30 – 10: Målrettet ledelse og administrative medarbejdere
  • Tirsdag d. 4/2 kl. 14.30 – 15: Målrettet undervisere
  • Torsdag d. 6/2 kl. 9.30 – 10: Målrettet ledelse og administrative medarbejdere

Webinaret er gratis og du kan tilmelde dig ved at skrive til Ditte.Agerskov@rettighedsalliancen.dk.

Webinaret holdes over Teams, og du vil få tilsendt link dagen før webinaret afholdes.

Såfremt du har spørgsmål om anvendelse af lærebøger i forbindelse med chatbots, kan du kontakte RettighedsAlliancen.

Bemærk: Denne vejledning dækker ikke reglerne for træning af generative AI-modeller. Se mere i RettighedsAlliancens specifikke vejledning om dette emne.