En større undersøgelse af retspraksis i sager om designkopiering viser, at erstatningsniveauet er for lavt, uforudsigeligt, og går ud over rettighedshavernes tiltro til retssystemet.
Kopiering er blevet en trist realitet for mange designere. RettighedsAlliancen har, med støtte fra UBVA, kortlagt de økonomiske konsekvenser af kopiering, gennemgået relevant retspraksis og diskuteret løsninger på problematikken på seminar for designbranchen tilbage i november.
Svækket retssikkerhed
En analyse fra Hjarn v. Zernichow, Cph Facilitation, for RettighedsAlliancen fremhæver de økonomiske konsekvenser af designkopiering. Trods krænkelserne medfører store økonomiske tab både for designeren selv og samfundet, undlader 7 ud af 10, der har oplevet at blive kopieret, at anlægge sag. Dette selvom de adspurgte designere selv vurderer, at krænkelsen medfører et markant tab i kraft af såvel økonomi, mistet goodwill og mistet motivation.
En af de bagvedlæggende årsager er, at designerne finder det uoverskueligt at anlægge sag, og frygter at dette vil medføre yderligere konsekvenser for deres virke. Under RettighedsAlliancens designseminar blev det også fremhævet, at mange designere har svært ved at gennemskue effekten ved at anlægge sag, og at det er for økonomisk tungt at gå igennem processen.
Se en oversigt over hovedkonklusioner i undersøgelsen her.
Det kan betale sig at kopiere andre
Dette bekræfter Professor Thomas Riis’ analyse af retspraksis, som netop viser, at udmålinger af økonomisk kompensation i sagerne er uforudsigelige, hvilket reducerer den præventive effekt og gør, at rettighedshavere afstår fra at håndhæve rettigheder via domstolssystemet.
Læs Thomas Riis’ rapport om økonomisk kompensation her.
Samtidig står den økonomiske kompensation sjældent mål med den skade, krænkelsen har forvoldt. Som krænker kan man blive dømt og alligevel ende med at have tjent mere, end man skal betale i erstatning. Det viser RettighedsAlliancens gennemgang af retspraksis fra 2004 og frem, hvoraf den økonomiske kompensation i 38 % af sagerne var lavere end krænkerens fortjeneste.
Nuværende retspraksis skal ændres
Indsigterne fra undersøgelserne og branchen understreger, at der er et markant behov for initiativer, der kan sikre forudsigelighed og et fair kompensationsniveau i sager vedrørende designkrænkelser. Derfor søsætter RettighedsAlliancen nu en indsats, der har til formål at afhjælpe udfordringerne med lovgivning og retspraksis.
RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund siger:
“Det er et stort problem, at kreative personer og virksomheder inden for designbranchen ikke har reel mulighed for at beskytte deres rettigheder, og det i mange tilfælde godt kan betale sig at krænke andres design. Derfor har vi et akut behov for forbedret lovgivning og initiativer, der øger retfærdigheden i retssager og gør det mere attraktivt at søge oprejsning for designkrænkelser. Vores designseminar markerede det første skridt i denne retning, og vi ser frem til et tæt samarbejde med både design- og advokatbranchen om indsatsen.”
Hovedresultater
- De tilkendte vederlag og erstatninger er uforudsigelige og for lave. Dermed udebliver den præventive effekt, og designrettighedshaverne mister incitamentet for at anlægge sag.
- I 38 % af sagerne kan det betale sig at kopiere andres design, selvom man bliver dømt til at betale økonomisk kompensation (Civile sager om krænkelse af et fysisk design ved de danske domstole, 2004-).
- Mindst 3 ud af 10 designrettighedshavere har været udsat for designkrænkelser.
- 7 ud af 10 designere, som har oplevet at få deres design krænket, vælger ikke at anlægge sag, primært fordi det er uoverskueligt.
- Det oplevede tab for den enkelte krænkede designrettighedshaver er mellem ca. 381.000 kr. – 3.640.000 kr. i gennemsnit.
- Det samfundsøkonomiske tab er skønsmæssigt 1,9 – 2,4 mia. kr. over en 5-årig periode, hvoraf staten samlet set taber op mod ca. 478 mio. kr. i momsprovenu.
De citerede data og undersøgelser er indhentet og foretaget på anmodning fra RettighedsAlliancen, som en del af en større indsats for at afdække mangler i lovgivning og retspraksis vedrørende krænkelse af immaterialretligheder. Projektet er finansieret af UBVA.