En mand fra Lemvig er blevet idømt tre måneders betinget fængsel og har fået konfiskeret 150.000 kroner samt en række kopier af danske designklassikere for at have importeret, udbudt og solgt kopierne via Facebook.
Retten har desuden behandlet og tilkendt erstatning på 120.000 kroner til de forurettede designvirksomheder, der indtalte erstatningskrav som en del af straffesagen – et sjældent skridt i denne type sager.
Sagen, der blev ført som en tilståelsessag ved Retten i Holstebro, omhandler salg af kopier af kendte danske designklassikere via Facebook Marketplace og lokale Facebook-grupper. Salget skete uden samtykke fra de rettighedshavere, der har eneret til at producere og markedsføre produkterne.
Blandt de ulovlige kopier var produkter som Ægget af Arne Jacobsen og Skalstolen af Hans J. Wegner.
Retten fandt, at den dømte gentagne gange havde handlet i strid med ophavsretsloven og varemærkeloven ved at udbyde og sælge kopiprodukter fra kendte danske designere. Sagen bygger på en række annoncer og salg, som fandt sted over flere måneder.
Erstatningskrav behandlet i straffesagen
Retten valgte at behandle erstatningskravet direkte i straffesagen, hvilket vækker stor tilfredshed hos både RettighedsAlliancen og de berørte designvirksomheder. Afgørelsen er usædvanlig, da erstatningsspørgsmålet i denne type sager normalt udskilles og henvises til et separat civilt søgsmål.
En af de forurettede virksomheder i sagen er Carl Hansen & Søn, der blandt andet står bag Skalstolen af Hans J. Wegner.
Administrerende direktør for Carl Hansen & Søn, Knud Erik Hansen, ser positivt på sagens udfald:
“Vi er naturligvis tilfredse med udfaldet og det er godt, at RettighedsAlliancen har ført den her erstatningssag, der omhandler flere producenters produkter. Derudover, er det godt at se hvad NSK har bidraget med, hvilket også viser omfanget af solgte kopivarer i netop den her sag.“
En anden af de forurettede virksomheder i sagen er Fritz Hansen, der også udtrykker glæde over sagens udfald:
“Når design bliver kopieret, rammer det de virksomheder, der investerer tid, viden og ressourcer i at udvikle og producere originalt design. Derfor er det afgørende, at sager om designkrænkelser også fører til konkrete konsekvenser, så der bliver sat en tydelig grænse for, hvad der er acceptabelt. Vi er derfor meget glade for sagens udfald”, siger Group General Counsel i Fritz Hansen, Sarah Emilie Ginsborg Ibenfeldt,.
Når erstatningskrav udskilles til civilt søgsmål, betyder det ofte, at de forurettede virksomheder selv må anlægge endnu en retssag for at få dækket deres tab som følge af rettighedskrænkelser. Det er typisk både tidskrævende, omkostningsfuldt og forbundet med betydelig usikkerhed.
Ved at tage stilling til erstatningen som en del af straffesagen undgår de forurettede endnu et retsforløb. Samtidig skaber dommen præcedens, der kan fungere som rettesnor i fremtidige sager om erstatning for designkrænkelser – både i straffesager og ved erstatningsudmålingen i civile sager.
RettighedsAlliancens direktør, Maria Fredenslund, ser afgørelsen som et klart fremskridt:
“Det er meget positivt, at retten i den her sag har valgt at tage stilling til erstatningen direkte i straffesagen. Det sparer både retssystemet, den dømte, og rettighedshaverne for unødvendigt ressourceforbrug og sender et vigtigt signal om, at erstatning er en reel mulighed. Alt for ofte ser vi nemlig, at erstatningskrav bliver skilt ud og henvist til et civilt søgsmål, hvilket i praksis gør det vanskeligt for rettighedshavere at få reel økonomisk kompensation. Denne sag viser, at det kan lade sig gøre, og det giver et vigtigt pejlemærke for fremtidige sager.“
Erstatningskrav kan være med til at sikre en mere retfærdig retspraksis
Ifølge RettighedsAlliancen er erstatningskrav afgørende for at sikre en mere retfærdig retspraksis i sager om designkrænkelser. De er med til at sikre, at rettighedshavere ikke blot får anerkendt, at en krænkelse har fundet sted, men også modtager økonomisk kompensation for den skade, kopiering påfører dem.
Samtidig peger RettighedsAlliancens undersøgelser på, at erstatningsniveauerne i designsager ofte er lave og uforudsigelige og ikke står mål med den faktiske skade. Det kan i praksis afholde designere og virksomheder fra at håndhæve deres rettigheder ved domstolene.
Afgørelsen ses derfor som et vigtigt skridt i retning af en mere retfærdig erstatningspraksis i sager om designkrænkelser.
