Foto: Chris Montgomery

Webinar om identitetsmisbrug af kendte på internettet

jan 19, 2023 | Events

19. januar 2023

NB! Ny dato:

Torsdag d. 16. marts kl. 14.30 – kl. 15.30.

RettighedsAlliancen inviterer til et webinar rettet mod skuespillere, musikere og artister, som er i særlig risiko for identitetsmisbrug på internettet.

Det må efterhånden være flertallet, som er stødt på annoncer på sociale medier, der reklamerer for f.eks. slankeprodukter eller bitcoins, og hvor frontpersonen for produktet er et kendt ansigt. Et kendt ansigt der dog aldrig har givet accept til at medvirke i reklamen. Eller falske profiler der udgiver sig for at være en kendt dansker, og som spreder misinformation til de intetanende følgere. For ikke at tale om kendte, der er blevet løjet døde, med henblik på at høste opmærksomhed til de usle personer, der står bag dette.

Falske annoncer og falske profiler florerer på sociale medier hvor musikeres, skuespilleres og artisters identiteter og private billeder misbruges. Hos RettighedsAlliancen kan vi hjælpe, når der deles eller misbruges indhold, som den pågældende ikke har givet tilladelse til.

Torsdag den 16. marts fra 14.30-15.30 afholder RettighedsAlliancen derfor et webinar henvendt til skuespillere, musikere og artister, som særlig er i risiko for disse typer af krænkelser. 

Webinaret er af en times varighed, hvor RettighedsAlliancen blandt andet vil fortælle om hvilke former for identitetsmisbrug, vi støder på i vores arbejde med håndhævelse på de sociale medier, og hvordan vi hos RettighedsAlliancen kan assistere i tilfælde af krænkelser, ligesom der vil være lejlighed til at stille spørgsmål. 

Arrangementet er gratis og vil foregå online via Teams.

Tilmelding sker ved at sende en mail til RettighedsAlliancen på: emilie.lorenzen@rettighedsalliancen.dk senest den 14. marts. Link til webinar sendes ud kort inden webinarets start.   

Vi glæder os til at se jer!

Hvad: Webinar om identitetsmisbrug af kendte på internettet

Hvornår: Torsdag den 16. marts, kl. 14.30 – 15.30

Hvor: Online via Teams

Deadline for tilmelding: 14. marts