Foto: Compare Fibre

Invitation til webinarer om designrettigheder

jun 24, 2022 | Events

24. juni 2022

Sammen med Dansk Industri Kreative Erhverv, inviterer RettighedsAlliancen til to webinarer om beskyttelse og håndhævelse af designrettigheder.

Beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder er afgørende for designere og designproducenters forretning. En række spektakulære sager om krænkelse af rettigheder har været i medierne og er blevet rejst politisk. Det har understreget, hvor vigtigt det er for designvirksomheder at beskytte, sikre og håndhæve deres rettigheder.

Dansk Industri Kreative Erhverv og RettighedsAlliancen afholder derfor to webinarer, der klæder designvirksomheder på til at registrere, beskytte og håndhæve immaterielle rettigheder. Her vil en række nøgleaktører inden for beskyttelse og håndhævelse gennemgå relevante værktøjer og underbygge med konkrete cases. Webinarerne lægger ud med beskyttelse i 1. del og ser i 2. del på håndhævelsen.

31/08, 10.00-10.45 – Webinar 1: Forebyggende

Første webinar gennemgår, hvordan virksomheder konkret kan registrere design, og hvorfor registrering af rettigheder kan være til fordel for virksomhedens økonomi. Ligeledes vil webinaret fortælle om, at uenigheder om rettigheder mere effektivt kan løses via det nye Designnævn.

Oplægsholdere:

  • Søren Danelund Reipurth, advokat
  • Nanna Strellner, Patent- og Varemærkestyrelsen
  • Svend Onø, formand for DesignNævnet

Moderator: Annette Estø, CEO/designer for Fleye ApS og formand for Dansk Industris Design Board

16/09, 09.00-10.00 – Webinar 2: Når skaden er sket

Designvirksomheder bliver samtidig løbende udsat for krænkelse af deres rettigheder. Andet webinar gennemgår derfor mulighederne for at stoppe misbrug og begrænse skaden, hvilket spænder fra politianmeldelse til bekæmpelse af ulovlige tjenester, der udbyder kopier på internettet – ikke mindst sociale platforme.

Oplægsholdere:

  • Morten Rosenmeier, formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde
  • Nanna Strellner, Patent- og Varemærkestyrelsen
  • Maria Fredenslund, direktør RettighedsAlliancen
  • Rasmus Holscher, Holscher Design

Moderator: Annette Estø, CEO/designer for Fleye ApS og formand for Dansk Industris Design Board

Webinarerne er gratis.

Se programmerne og tilmeld dig hos Dansk Industri her