Hold dig opdateret på AI og ophavsret via vores nyhedsbrev.
RettighedsAlliancens direktør, Maria Fredenslund, har deltaget Kulturministeriets ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens. Vi leder dig igennem anbefalingerne her.
Det er ganske velkendt i de kreative brancher, at den frembrusende udvikling inden for kunstig intelligens (AI) medfører alvorlige udfordringer for beskyttelse og håndhævelse af ophavsretten. En problemstilling, der heldigvis tages alvorligt i det politiske landskab. Kulturministeren nedsatte sidste år Ekspertgruppen om ophavsret og kunstig intelligens til at kortlægge udfordringer på området og ikke mindst komme med konkrete anbefalinger til, hvordan ophavsretten bedre kan sikres i en tid med kunstig intelligens.
Maria Fredenslund har deltaget som ekspert i gruppen, hvor også repræsentanter fra andre rettighedshaverorganisationer, brancheforeninger samt juridiske og tekniske eksperter har deltaget. Derfor glæder vi os over, at ekspertgruppens rapport i dag er blevet offentliggjort af Kulturministeriet.
RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund siger:
”Det er stort, at vi i dag kan dele en række anbefalinger til konkrete løsninger på det massive tyveri af rettigheder, som lige nu sker for øjnene af os. Rapporten understreger de store udfordringer, som udviklingen og brugen af kunstig intelligens medfører for ophavsretten, og sætter en retning for, hvad der skal til for at løse dem, både i forhold til regulering og håndhævelse. For mig at se er effektiv håndhævelse det vigtigste omdrejningspunkt for løsninger, for i RettighedsAlliancen ser vi, at ophavsretskrænkelser foregår, uden at rettighedshaverne har mulighed for at skride ind. Det skal der gøres noget ved, hvis vi vil bevare kunst og kultur. Jeg håber, at alle vil tage sig god tid til at dykke ned i rapporten, og at der vil blive sat handling bag de konkrete anbefalinger, så vi kan stå værn om kreativt indhold i en tid med kunstig intelligens.”
Ekspertgruppens anbefalinger, og hvad de betyder
Ekspertgruppen mener, at de gældende ophavsretlige regler ikke er tilstrækkelige til at sikre rettigheder i en tid, hvor udviklingen og brugen af kunstig intelligens giver store udfordringer. I rapporten giver ekspertgruppen 10 konkrete anbefalinger, som sætter en retning for, hvordan ophavsretten fremover kan udøves og håndhæves overfor kunstig intelligens.
Vi opsummerer her ekspertgruppens anbefalinger og giver vores vinkel på, hvad de vil betyde for rettighedshaverne.
Opsummering af anbefalingerne
1. Effektiv transparens i træningsdata
Effektiv transparens er en forudsætning for at kontrollere brugen af indhold til at udvikle AI-tjenester.
RettighedsAlliancen har dokumenteret her, at de nye regler, som EU-Kommissionen har vedtaget, ikke er tilstrækkelige til at rettighedshaverne kan kontrollere, om deres indhold bruges til at træne AI-modeller.
RettighedsAlliancen har også dokumenteret her, at de nye regler, som EU-Kommissionen netop har vedtaget en udmøntning af i det såkaldte praksiskodeks og transparensskabelonen for AI-udbydere, ikke er tilstrækkelige til at rettighedshaverne kan kontrollere, om deres indhold bruges til at træne AI-modeller.
Ekspertgruppen anbefaler, at den danske regering arbejder i EU for at sikre effektiv transparens i forhold til brugen af ophavsretligt beskyttet indhold til træning og udvikling af kunstig intelligens. Effektiv transparens opnås ved, at udbyderne af AI-tjenester skal stille en række oplysninger til rådighed for rettighedshaverne, eller at de giver rettighedshaverne adgang til at søge direkte i de datasæt, der anvendes til træning.
I rapporten på side 57 har ekspertgruppen beskrevet, hvilke informationer, AI-udbyderne skal stille til rådighed for at opnå effektiv transparens.
Hvis udbyderne af AI-tjenester ikke lever op til kravene om effektiv transparens, bør der gælde en regel om omvendt bevisbyrde, med en formodning om, at rettighedshavernes indhold er blevet brugt. Det vil dermed være AI-udbyderens ansvar at dokumentere det modsatte.
2. Effektive forbeholdsmuligheder eller nye regler for tekst- og datamining
RettighedsAlliancen mener, at den nugældende undtagelse om brug af indhold til tekst- og datamining vender det nuværende ophavsretlige system på hovedet, idet rettighedshaverne tvinges til at ”opte ud” i stedet for at skulle give samtykke til brugen af deres indhold. Derudover kan RettighedsAlliancen konstatere, at det aktuelle opt out-system ikke fungerer i praksis, da rettighedshavere ikke har mulighed for at tage forbehold, der virker eller respekteres af udviklerne af AI-tjenester.
Ekspertgruppen anbefaler i første omgang at foretage realiserbare løsninger, der vil forbedre effekten af de nuværende forbeholdsmuligheder.
Hvis ikke udfordringerne løses inden udgangen af 2026, bør Danmark arbejde for at DSM-direktivets artikel 4 ændres hurtigst muligt til at være baseret på et opt in-system. Dermed vil brugen af værker med henblik på tekst- og datamining kræve et udtrykkeligt samtykke fra rettighedshaveren. Vurderingen af dette bør ske i forbindelse med den planlagte evaluering af DSM-direktivet i 2026.
3. Forbedring af rammevilkår for kollektiv licensering
Ekspertgruppen mener, at rettighedshaverne har ret til at modtage en rimelig betaling, når deres indhold bliver brugt til kommerciel udvikling og træning af AI. Det skal der skabes et bedre fundament der gør dette muligt, via kollektive licenseringsløsninger.
Ekspertgruppen anbefaler, at man på dansk og europæisk plan iværksætter tiltag, som forbedrer rammevilkårene for at opnå kollektive licenseringsløsninger, som sikrer mere gennemskuelige og retfærdige aftaler med AI-udbydere.
I EU bør man arbejde for retlig regulering, der sikrer, at forvaltningsselskaber kan udstede licenseringsløsninger til AI-udbydere (eventuelt via større globale ordninger).
I Danmark kan muligheden for licensaftaler desuden styrkes ved en aftalelicensbestemmelse om brug af ophavsretligt beskyttet materiale i AI-systemer, hvilket også vil betyde, at tvister kan afgøres i Ophavsretslicensnævnet. Derudover opfordrer ekspertgruppen til, at der faciliteres et samarbejde mellem aktører, der er involveret i at udvikle danske sprogmodeller.
4. Forsøgsordning om obligatorisk voldgift til løsning af rettighedskonflikter på området for pressepublikationer
Det er en stor udfordring at tilskynde tech-virksomheder til at indgå aftaler med rettighedshaverne om brug af indhold. I dag findes der modeller for mægling baseret på frivillighed, men disse er ikke effektive i praksis, bl.a. fordi det ikke har konsekvenser, hvis man undlader at møde op til mægling.
Ekspertgruppen anbefaler, at det skal undersøges, om en obligatorisk voldgiftsmodel kan være en effektiv løsning på rettighedskonflikter og fremme indgåelse af aftaler om brug af beskyttet indhold.
Udgivere af pressepublikationer er særligt hårdt ramt af udfordringer med at få tech-virksomheder til at indgå aftaler om distribution af pressepublikationer på informationssamfundstjenester. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at en forsøgsordning først afprøves på dette område.
5. Beskyttelse mod digitale efterligninger af personers personlige kendetegn
Rettighedshavere skal være bedre beskyttet mod distribution af digitale efterligninger af deres stemme, udseende og andre personlige kendetegn.
Ekspertgruppen anbefaler derfor, at man indfører nye regler om beskyttelse af personlige kendetegn i ophavsretsloven, der skal kodificere dele af personlighedsretten, der i dag er svære at håndhæve over for onlineplatformene. Ekspertgruppen mener, at der bør handles hurtigt, og at reglerne derfor må indføres på nationalt plan i første omgang.
RettighedsAlliancen satte fokus på problemerne med manglende håndhævelse af stemmekloner og lignende i foråret 2024 her. Kulturministeren og regeringen har siden lagt op til at indføre regler i ophavsretsloven, der indfører en generel beskyttelse mod digitalt misbrug af personers stemme, billede mv.
Læs mere om RettighedsAlliancens anbefalinger til at håndhæve over for digitale efterligninger, og vores bemærkninger til den netop afsluttede høring om lovforslaget her.
6. Krav om tekniske foranstaltninger til hindring af ulovlig upload og kopiering af ophavsretligt beskyttet indhold på AI-tjenester
Det er meget let at uploade indhold, der er beskyttet af ophavsret til AI-tjenester, eller generere output, der krænker andres rettigheder. Det har RettighedsAlliancen synliggjort ved at sætte fokus på problemerne med brugertilpassede chatbots, baseret på studiebøger her.
Der er meget inspiration at hente i de nuværende regler i DSM-direktivets artikel 17, der pålægger onlineindholdsdelingstjenester at sikre, at brugerne ikke kan uploade beskyttet indhold ulovligt.
Ekspertgruppen anbefaler, at AI-udbydere på EU-niveau pålægges at indarbejde tilsvarende effektive sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer brugere i at uploade kopier af ophavsretligt beskyttede værker og dermed krænke ophavsretten. Ligeledes bør tjenesterne sikre, at brugerne ikke kan generere output, der krænker ophavsrettigheder.
Hvordan ansvarsforpligtelserne konkret skal udformes, kan fastlægges i samarbejde mellem AI-udbydere og rettighedshavere i de enkelte lande – som det allerede sker i det danske Artikel 17-forum, hvor RettighedsAlliancen repræsenterer rettighedshaverne.
7. Betinget offentlig påtale i sager om ophavsret og kunstig intelligens, der er teknisk og territorialt komplicerede
Ekspertgruppen vurderer, at der er risiko for at kunstigt genereret indhold vil træde i stedet for menneskabt indhold. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at man undersøger risikoen for, at AI-genereret indhold udkonkurrerer menneskeskabt indhold, og hvordan man i så fald styrker vilkårene for menneskeskabt indhold.
Der kan samtidig undersøges forskellige adbødningsmekanismer på europæisk niveau, som fx kan sikre betaling for kommerciel udnyttelse af indhold, uanset om det er kunstigt genereret.
Her lægger ekspertgruppen vægt på, at der skal tages hensyn til, at de mulige ordninger ikke unødigt begrænser den tekniske innovation eller danske og europæiske foretagenders konkurrenceevne.
8. Undersøgelse af mulige tiltag for at styrke brugen af menneskeskabt indhold
Ekspertgruppen vurderer, at der er risiko for at kunstigt genereret indhold vil træde i stedet for menneskabt indhold. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at man undersøger risikoen for, at AI-genereret indhold udkonkurrerer menneskeskabt indhold, og hvordan man i så fald styrker vilkårene for menneskeskabt indhold.
Der kan samtidig undersøges forskellige adbødningsmekanismer på europæisk niveau, som fx kan sikre betaling for kommerciel udnyttelse af indhold, uanset om det er kunstigt genereret.
Her lægger ekspertgruppen vægt på, at der skal tages hensyn til, at de mulige ordninger ikke unødigt begrænser den tekniske innovation eller danske og europæiske foretagenders konkurrenceevne.
9. Vejledning og oplysningstiltag om ophavsret og kunstig intelligens
Respekten for ophavsret i forbindelse med kunstig intelligens skal styrkes gennem oplysning.
Der hersker stor usikkerhed om reglerne for brug af ophavsretligt beskyttet indhold i forbindelse med kunstig intelligens. Derfor mener ekspertgruppen, at der bør igangsættes forskellige oplysningsinitiativer, der kan guide virksomheder og institutioner, der udvikler kunstig intelligens, samt brugere af tjenesterne.
Oplysningstiltagene bør bestå af en officiel vejledning fra myndighederne om de grundlæggende regler om ophavsret i forbindelse med AI. Derudover bør der afsættes midler til at udvikle uddannelsesinitiativer, oplysning og kampagner i samarbejde med private aktører – målrettet institutioner, elever og andre AI-brugere.
RettighedsAlliancen mener, at der er gode erfaringer at hente i Share With Care, som er et samarbejde mellem Kulturministeriet, Teleindustrien, Dansk Industri, Dansk Erhverv og RettighedsAlliancen om at styrke brugen af lovligt indhold.
10. Præcisering i ophavsretslovgivningen af, at udbud af AI-systemer udgør tilgængeliggørelse for almenheden
Rettighedshaverne skal sikres et bedre grundlag for at håndhæve rettigheder og forhandle aftaler med AI-udbydere, ved at det præciseres i ophavsretslovgivningen, at der sker en tilgængeliggørelse for almenheden af det indhold, AI-tjenester er trænet på, når de udbydes på det europæiske marked.
Brugen af ophavsretligt beskyttede værker udgør en enorm økonomisk værdi for AI-tjenesterne, men med tingenes tilstand har udbyderne ikke et incitament til at indgå aftaler med rettighedshaverne om brugen heraf. Derfor mener flertallet af ekspertgruppen, at det bør indføres i ophavsretslovgivningen, at der sker en tilrådighedsstillelse for almenheden af det indhold, som AI-tjenesterne er trænet på, når modellen offentliggøres på markedet.
Det vil give et klart incitament for at indgå aftaler om brugen heraf, da ekspertgruppen er af den opfattelse, at samtlige store, kommercielle AI-tjenester er trænet på enorme mængder af beskyttet indhold uden tilladelse fra rettighedshaverne.
Find rapporten her: Anbefalinger fra Ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens
