Oplysning og kampagner

af | maj 1, 2020

Foto: Privat

I RettighedsAlliancen arbejder vi med kampagner og initiativer, som gennem oplysning og motivation gør det nemmere for brugere at agere sikkert og lovligt på internettet. 

I vores arbejde med oplysning og kampagner læner vi os op ad en adfærdsvidenskabelig tilgang. Adfærdsvidenskaben er forståelsen af, at mennesker i høj grad styres af normer og autonome reaktionsmønstre, og derfor er intuitive og letpåvirkelige. Sagt på en anden måde, at mennesker følger hinanden, normer, følelser og hvad der er nemmest. Derfor er målet med vores projekter og kampagner at ændre på de normer og mønstre, der styrer adfærd – at ’skubbe’ til brugernes færden; dels ved at gøre de ulovlige aktiviteter sværere, og dels ved at gøre det lovlige indhold og de lovlige tjenester til et nemmere valg.

Læs mere om de forskellige projekter og kampagner nedenfor.

NudgeIP

NudgeIP er et undervisningsprojekt om sikker digital adfærd til folkeskolerne, der er støttet af bl.a. EU. Undervisningsprojektet handler om digital adfærd hos børn i alderen 12-16 år og øger deres bevidsthed om, hvordan de færdes sikkert på nettet. Børnene undervises i at identificere ulovlige sider og får indsigt i de konsekvenser, der kan være ved at bruge dem.

 

Foto: Privat

Foto: Stilbillede fra ODEF-film af Asger Leth

Os Der Elsker Film

I 2016 og 2017 rullede et filmspot med Lars Brygmann i hovedrollen over de danske biograflærreder. Spottet var den del af Os Der Elsker Film, der tog afsæt i den alarmerende vækst i ulovlig streaming af film og serier, særligt blandt unge. Med Os Der Elsker film samledes hele filmbranchen, samt en række centrale organisationer og myndigheder om én fælles kampagne.

Os Der Elsker Viden

Os Der Elsker Viden er en kampagne, der guider studerende til at bruge studiebøger lovligt. Kampagnen er primært digital og tilbyder værktøjer og viden til studerende, så de lærer at skelne mellem lovlig og ulovlig kopiering og deling af bøger gennem bl.a. Facebook og undervisningsinstitutionernes egne platforme.

Foto: Sharon McCutcheon

Foto: Gilaxia

Share With Care

Share With Care er en kampagne, der opfordrer til at finde og dele lovligt, kulturelt indhold, på en måde, der er sikker og nem for brugeren.

Kampagnen har til formål at motivere og guide brugere videre fra de ulovlige tjenester gennem adfærdsdesign og oplysning. Kampagnen har ikke alene fokus på at guide brugerne væk fra de ulovlige tjenester, men også at guide brugerne videre til de lovlige.

Hold dig opdateret

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få seneste nyt direkte i din mailboks. Du kan til hver en tid framelde det igen ved at bruge linket nederst i nyhedsbrevene.

Tak for din tilmelding!