Støt Originalt Dansk Design

af | sep 23, 2024

Foto: Stillbillede fra kampagnevideo (AI genereret)

I en verden fyldt med fake er det nemt – bevidst eller ubevidst – at komme til at købe en designkopi. Vores mission er at vise dig værdien af originalt dansk design. For den danske designbranches skyld. Men faktisk også for din egen.

Fake bliver den danske designbranches undergang

Vi har en lang tradition for godt håndværk i Danmark. Danske designermøbler produceres efter meget høje standarder, og de danske designvirksomheder arbejder målrettet på at gøre produktionen mere bæredygtig. Sådan skal det gerne blive ved med at være.

Desværre er den danske designbranche hårdt ramt af kopiering. Teknologien gør det muligt hurtigt og billigt at producere fake designermøbler, og selvom ingen har lyst til at føle sig fake, falder mange i.

Konsekvensen er, at designbranchen må nedjustere produktionen, at designvirksomhederne må nedprioritere at satse på nye designere og produkter, og at designerne risikerer at miste deres job. Og hvis designerne mister deres job, mister vi danskere morgendagens designere. Et tab, der vil forhindre, at den danske designarv kan føres videre, og i stedet vil gøre plads til endnu mere fake – som desuden vil gå ud over træ- og møbelindustrien som helhed.

Facts, vi ville ønske, var fake

19 % af danskerne har kopier af dansk design i deres hjem

8 % af danskerne har købt kopier af dansk design indenfor de seneste 5 år

19 % af danskerne forventer at købe kopier af dansk design indenfor de næste to år

24 % af danskerne ved ikke, at det er ulovligt at videresælge kopier af dansk design

Designkopier kan være sundhedsskadelige for dig og din familie

I en verden, der allerede er fyldt med fake, bliver det sværere og sværere at afgøre, hvad der er ægte, hvem vi kan stole på, og hvilken intention de, der prøver at sælge os noget, har.

Én ting er dog sikkert: Du kan aldrig vide, af hvad og hvem kopivarer er produceret. Du kan heller ikke vide dig sikker på, at kopivareproducenter overholder dansk lovgivnings sikkerheds- og miljømæssige krav om robusthed og kemi – og derfor kan varerne udgøre en sikkerheds- og sundhedsrisiko for dig og din familie. Køber du kopivarer, er der også stor risiko for, at du er med til at støtte børnearbejde og/eller finansiere organiseret kriminalitet.

 

Med originalt dansk design får du kvalitet, der skaber glæde i generationer

At vælge ægte frem for fake er ikke blot et spørgsmål om pris. Det er også et spørgsmål om håndværk. Originalt dansk design er nemlig lig med godt håndværk, der skaber en helt særlig glæde. En glæde, du bliver mindet om, hver gang du sætter dig i sofaen, tænder lampen eller lader din hånd køre langs stoleryggen. Det samme gør næste generation, for den høje kvalitet og det tidløse design sikrer, at produkterne lever så længe, at du kan lade dem gå i arv i flere generationer.

 

Støt originalt dansk design i dag, så du kan være sikker på at få det i morgen

Den danske designbranche bygger på ekspertise, høj faglighed, evner og omhu. Og en kæmpe portion tålmodighed. For det kræver tid at udvikle det unikke. Videreførelsen af den danske designarv afhænger af, at vi støtter den danske designbranche. Så det håber vi, du vil. Så der fortsat kan investeres i morgendagens designere. Og så vi kan blive med at bringe dansk design ind i vores hjem. Originalt dansk design, der passer til vores liv og stil.

Vidste du, at det er ulovligt at videresælge designkopier?

Uanset om du bevidst eller ubevidst har købt designkopier, får du svært ved at komme af med dem igen. Det er nemlig ulovligt at videresælge dem, og en anden negativ konsekvens er, at kopivarer også bidrager til brug og smid væk-kulturen – modsat ægte design.

Hvordan undgår jeg kopier?

  1. Vær kritisk overfor lave priser og skæve beløb.
  2. Tjek stavefejl i produkt- og designernavn.
  3. Se efter e-mærket, Trustpilot og officielle forhandlere.
  4. Kig efter producentens originale signatur.
  5. ”Replica” betyder kopi, ikke lovlig reproduktion.

Foto: Carl Hansen & Søn

Foto: John Schnobrich

Hvem er RettighedsAlliancen?

RettighedsAlliancen arbejder for at beskytte danske designvirksomheders rettigheder og skabe bedre vilkår for dansk design. Vi bekæmper ulovligt salg og markedsføring af designkopier på vegne af vores medlemmer, og gennem oplysning gør vi forbrugerne opmærksomme på de konsekvenser, det har, når man vælger at købe kopiprodukter.

Vi arbejder desuden for at forbedre vilkårene for at anlægge retssager om kopiering af design. Det gør vi bl.a. som medlem af bestyrelsen bag designnævnet og gennem en indsats for retfærdige erstatningsudmålinger i retssager om designkrænkelser.

RettighedsAlliancen repræsenterer over 100.000 danske rettighedshavere på tværs af kreative brancher, herunder design-, film-, litteratur-, musik- og mediebranchen.

Læs mere om RettighedsAlliancens arbejde med designområdet

Vi står bag “Støt originalt dansk design”

Kontakt og presse

RettighedsAlliancen

Tina Schütz Bonnichsen
Projektleder
Tlf.: 41 41 20 93
E-mail til Tina