Oplysning

af | okt 5, 2023

Foto: Stilbillede fra Støt Originalt Dansk Design

Vores kampagner bygger på data og indsigt i det ulovlige marked. Herfra ved vi, at ulovligt forbrug af film, serier, musik, litteratur og design og andre former for kreativt indhold er udbredt i blandt den danske befolkning og et stort samfundsproblem. Ved at guide forbrugerne til et lovligt forbrug gennem adfærdsdesign og oplyse om konsekvenserne ved et ulovligt forbrug kan vi ændre de herskende normer og øge respekten for andres indhold.

Læs mere om de forskellige kampagner nedenfor.

Foto: Stillbillede fra kampagnevideo (AI genereret)

Støt Originalt Dansk Design

Kampagnen Støt Originalt Dansk Design vil vise værdien af originalt dansk design i en verden, hvor så meget er fake. Den sætter spot på et dilemma, som kendetegner tiden og forbruget af designkopier. 

Hjælp dit barn med at streame lovligt

Som en del af formidlingsplatformen Genvej.org har RettighedsAlliancen udviklet et oplysningsinitiativ, som klæder forældre på til at tale med deres børn om ulovlig streaming. Materialet har til formål at skabe dialog om streamingvaner, mellem forældre og deres barn.

Foto: Still fra kampagnevideo

Foto: Stilbillede fra ODEF-kampagnefilm.

Os Der Elsker Film

Os Der Elsker Film tager afsæt i den alarmerende vækst i ulovlig streaming af film og serier, særligt blandt unge. Os Der Elsker film samler hele filmbranchen, samt en række centrale organisationer og myndigheder om én fælles kampagne.

Os Der Elsker Viden

Os Der Elsker Viden guider studerende til at bruge studiebøger lovligt. Kampagnen tilbyder værktøjer og viden til studerende, så de lærer at skelne mellem lovlig og ulovlig kopiering og deling af bøger gennem bl.a. Metas platforme og undervisningsinstitutionernes egne platforme.

Foto: Os Der Elsker Viden

Foto: Gilaxia

Share With Care

Share With Care opfordrer til at finde og dele kreativt indhold lovligt på en måde, der er sikker og nem for brugeren. Kampagnen har til formål at motivere og guide brugere væk fra ulovlige tjenester og hen på de lovlige alternativer gennem adfærdsdesign og oplysning.