Data og teknologi

af | maj 1, 2020

Foto: Mika Baumeister

BitTorrent

BitTorrent er en teknologi, hvor du som bruger kan downloade og dele fx film og musik ved hjælp af et særligt computerprogram, der kaldes en BitTorrent-klient. Med en BitTorrent-klient på din computer kan du downloade små bidder (bits) af film- eller musikfiler fra andre internetbrugere, som også har programmet på deres computer. Programmet downloader de enkelte bidder af fx en film fra forskellige brugere, der også har deres BitTorrent-klient åben og filmen liggende på deres computer. Når alle bidderne af en film er downloadet, samler programmet dem til den samlede film, som gemmes lokalt på din computer. Nu kan filmen ses på computeren – og deles videre til andre.

Når en bruger afspiller eller downloader en fil fra en hjemmeside på internettet og åbner filen på sin computer med BitTorrent-klienten, bliver han eller hun altså i samme øjeblik forbundet til andre brugere på fildelingsnetværket. Det er gennem BitTorrent-klienten, at brugerne mødes, og fildelingen foregår. De fildelende brugere på BitTorrent-netværk kaldes for ‘peers’, og derfor refererer man ofte til BitTorrent-netværk som peer-to-peer, P2P-netværk eller bruger-til-bruger-netværk.

Når man taler om brugere af BitTorrent-netværk, skelner man mellem to forskellige typer brugere. En bruger, som downloader fra andre, og en bruger, som uploader og deler til andre. En bruger, som downloader filer, kaldes for en ’leecher’ efter det engelske ord for igle. Altså en bruger der ’suger’ filer fra de andre brugere. Omvendt kaldes en bruger, som uploader og gør filer tilgængelige for andre, for en ’seeder’. Altså en bruger, der ’sår’ filer, så andre brugere kan høste dem.

De fleste BitTorrent-klienter fungerer sådan, at aktive brugere automatisk er både leechere og seedere. De aktive brugere deler nemlig løbende det, som de selv er i gang med at downloade, med andre brugere. Når brugeren er færdig med at leeche (downloade) skal brugeren manuelt slå den fortsatte seeding fra, ellers fortsætter han eller hun med at stille filen til rådighed for andre, selvom brugeren selv er færdig med at downloade.

BitTorrent-teknologien er en effektiv form for fildeling, fordi den fordeler den netværksmæssige belastning ved at downloade filbidder enkeltvis fra forskellige aktive brugere fra forskellige steder frem for at hente filerne ét sted fra. På den måde kan brugeren få en høj downloadhastighed, hvilket bl.a. benyttes på lovlig vis af mange computerspilproducenter til at sende opdateringer ud til deres brugere.

Cyberlocker

En cyberlocker er en tjeneste på internettet, hvor du kan uploade og opbevare filer, som fx tekstdokumenter, musik eller film. Tjenesten ’Dropbox’ er en af de mest velkendte cyberlockers. Cyberlockers kan bruges på fuld lovlig vis, fx til at dele egne fotos eller videoer, men er også en meget brugt teknologi til at distribuere indhold ulovligt.

Når fx en film er uploadet på en cyberlockers hjemmeside, får den sin egen unikke webadresse (URL), hvor den er gemt og kan downloades fra. Denne webadresse kan deles med andre, som så får mulighed for at downloade filmen til deres computer. I piratmiljøer spredes disse webadresser som links på fora og netværk, der er særligt beregnet til netop at samle links og give brugere adgang til det indhold, de gemmer på. Sådanne typer fora og netværk betegnes ofte som link-sites, og opbevarer altså ikke selv indholdet, men linker til dén unikke webadresse hos cyberlockeren, hvor filen opbevares.

Streaming

Streaming er en af de mest populære metoder i Danmark, når det kommer til at forbruge ulovligt indhold. Når en film eller en sang streames, betyder det, at produktet afspilles – ses eller høres – samtidig med, at det bliver leveret til den computer, du streamer fra. Ordet ’streaming’ kommer af, at fx filmen eller sangen leveres i en fortløbende ’strøm’ til forbrugeren. Spotify og Netflix er eksempler på lovlige streamingtjenester.

Internettet er en naturlig del af vores hverdag, og en integreret del af vores måde at kommunikere med hinanden på. Gennem forskellige platforme og tjenester på internettet sender vi dokumenter, billeder, videoer og andre former for indhold til hinanden via fildelingsnetværk, og vi benytter flittigt streaming til at se film og serier, høre musik og læse bøger.

Men fildeling og streaming og andre teknologier bruges desværre også til distribution af ulovligt indhold, som fx film- eller musikfiler. Filerne er beskyttet af ophavsretten, og delingen af dem er dermed ulovlig, når det er uden aftale med rettighedshaveren.

Til venstre herfor kan du klikke og læse mere om de tre mest gængse teknologier: Streaming, BitTorrent og Cyberlocker, der benyttes til at forbruge og distribuere indhold ulovligt på internettet. Teknologierne er i sig selv ikke ulovlige og benyttes af en lang række lovlige tjenester, men de bliver ofte udnyttet til ulovlige formål.

Hvordan indsamler RettighedsAlliancen data?

RettighedsAlliancens arbejde baserer sig på data, da data giver et konkret billede af danskernes adfærd på det ulovlige marked på internettet, og dermed også hvordan vi bedst kan sætte ind over for den ulovlige adfærd. Vores dataleverandører kan skifte fra tid til anden, men de mest centrale data er dels indsamlet fra internetanalysevirksomheden SimilarWeb, der måler trafik til ulovlige hjemmesider, og dels fra det digitale analyseinstitut Mediavisions årlige spørgeundersøgelse om brugeradfærd i Norden. Tilsammen giver vores forskellige dataleverandører os et billede af danskernes brug af internettet og muligheden for at følge med i, hvordan det udvikler sig fra år til år. Derudover modtager vi data fra internetanalysevirksomheden MarkMonitor, der monitorerer, hvor mange gange ulovligt indhold bliver delt og downloadet fra diverse platforme. Yderligere tilegner vi os viden fra diverse internationale undersøgelser, bl.a. fra EUIPO (European Union Intellectual Property Office), der leverer specifikke data på europæiske borgere – herunder danskere. Dermed baseres al RettighedsAlliancens arbejde sig på konkret viden.

SimilarWeb

Similarweb er en anerkendt leverandør af data, der giver indsigt i tendenser på internettet. Der er tale om estimeret trafikdata, baseret på anonymiseret brugeradfærd fra SimilarWebs brugerpanel. Denne data sammenholdes med et datasæt, hvor der er målt direkte på internetsider. Forskellen på estimeret trafikdata og direkte målt data, er måden hvorpå data indsamles.

Direkte målt trafikdata sker som udgangspunkt med koder, der er implementeret på en hjemmeside på hjemmesideindehaverens foranledning. På denne måde kan indehaveren følge med i trafikken til netop denne hjemmeside f.eks. via Google Analytics. Estimeret trafikdata er baseret på algoritmer, der udregner et estimat på baggrund af de input algoritmen får – input, der bl.a. omfatter data fra SimilarWebs brugerpanel, datasættet med direkte målt data og oplysninger fra øvrige samarbejdspartnere såsom internetudbydere (ISP’er). Da indehavere af hjemmesider som udgangspunkt ikke deler deres data med andre, er estimeret data det bedste værktøj til at følge udviklingen på hjemmesider, man ikke selv administrerer.

Da ISP’er heller ikke deler deres data på danskernes faktiske digitale adfærd, er det ikke muligt at verificere den estimerede data, men den estimerede data er alligevel anvendelig til at afdække trends og udviklinger i det ulovlige marked, da det er den samme algoritme, der anvendes på alle hjemmesider over tid.

Læs mere om Similarweb

 

Mediavision

Hvert år udfører det digitale analyseinstitut MediaVision en brugerundersøgelse i Norden, der udforsker omfanget ulovlig adfærd ift. download og streaming af film og TV. Undersøgelsen har givet indblik i ulovligt forbrug af film og TV i Norden siden 2010 og er forsat en del af RettighedsAlliancens datagrundlag.

Undersøgelsen er en online brugerundersøgelse, der over 12 måneder beder mere end 1000 respondenter fra de respektive nordiske lande om at besvare en række spørgsmål om deres ulovlig adfærd én gang om måneden. Respondenterne er mellem 15-74 år gamle, og ulovlig adfærd uden for aldersgruppen er derfor ikke medregnet, ligesom forbrug af ulovligt indhold på lovlige tjenester, som YouTube, heller ikke er inkluderet i undersøgelsen.

Dataene, der leveres på baggrund af den årlige undersøgelse, giver et dybdegående indblik i danskernes online adfærd og brug af det ulovlige marked, ligesom det giver et grundlag for sammenligning med vores nordiske naboer og dermed sparring på indsatser m.m..

Læs mere om Mediavision her

Hold dig opdateret

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få seneste nyt direkte i din mailboks. Du kan til hver en tid framelde det igen ved at bruge linket nederst i nyhedsbrevene.

Tak for din tilmelding!