Jura og håndhævelse

RettighedsAlliancen er den førende organisation i Danmark, der har specialiseret sig i håndhævelse af ophavsretten på internettet. RettighedsAlliancen håndterer online IPR-krænkelser på vegne af den kreative branche, der omfatter både film, musik, litteratur, tekst, billeder og design. I vores arbejde foretager vi vores egne efterforskninger og dokumenterer krænkelser af ophavsretskriminalitet. Derudover assisterer vi myndigheder og bagmandspolitiets (SØIK) IP-Taskforce ved at guide og vejlede i forbindelse med efterforskning mm. 

RettighedsAlliancens juridiske arbejde centrerer sig om principsager, retssager og blokeringer. Principsager føres flere gange årligt, hvor lovligheden af nye tekniske metoder til at distribuere produkter ulovligt testes ved domstolene. Eksempler på principsager omfatter bl.a. blokeringen i december 2017 af den decentrale tjeneste Popcorn Time, og i 2018 fik RettighedsAlliancen, som de første i verden, blokeret for en stream ripping-tjeneste, der gav adgang til at konvertere og downloade musik fra YouTube. I 2019 begyndte vi ligeledes at føre en række principsager mod distributionen af ulovlig live-sport og ulovligt tv-indhold, da vi så, at brugen af dette øgedes. Principsagerne er vigtige, da der konstant er behov for, at retssystemet tilpasser sig digitaliseringen, og fordi vi samtidig skubber til udviklingen ved at afprøve nye tilgange og teste rammerne for retssystemet. Dermed synliggør vi de retslige barrierer, der er i dag, og kan dokumentere behov for forbedringer og tilpasninger til den digitale verden.

RettighedsAlliancen ønsker selvsagt også at stille de organiserede kriminelle tjenester og deres bagmænd til ansvar, men da de som oftest opholder sig i udlandet og arbejder anonymt, arbejder vi mere utraditionelt, end hvis der er tale om danske bagmænd, med at få stoppet distributionen og den danske trafik til sådanne tjenester. Her samarbejder vi bl.a. med Teleindustrien om at blokere for ulovlige udenlandske sider, og har fået juraen udviklet på området for at muliggøre dynamiske blokeringer af de ulovlige tjenester, således at en blokeringsafgørelse ikke kun gælder den enkelte hjemmesideadresse, men også omfatter nye lignende hjemmesider, der opstår løbende, også kaldet mirror sites.

Udover principsagerne indgives der på årsbasis 4-5 ordinære blokeringsanmodninger til domstolene, der hver især vedrører 20-30 af de mest brugte, ulovlige tjenester blandt danskerne, samt tilhørende mirror-sites. Sagerne betegnes som ordinære, da der er tale om teknik og jura, som domstolene allerede har forholdt sig til i tidligere blokeringssager. Erfaringsmæssigt har disse blokeringer den umiddelbare, direkte effekt, at antallet af månedlige besøg på de ulovlige tjenester reduceres med 74 procent efter 4-5 måneder fra domstolskendelsen afsiges.

IP-Taskforce

I 2017 nedsatte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen en specialenhed i Bagmandspolitiet (SØIK) til at fokusere på behandlingen af IP-kriminalitet, der blev døbt IP-Taskforcen. Taskforcen blev etableret på foranledning af bl.a. RettighedsAlliancen og fokuserer på den organiserede og systematiske IP-kriminalitet. Regeringens beslutning om at etablere en IP-Taskforce blev et stort og vigtigt skridt i indsatsen mod IP-kriminalitet og samtidig en anerkendelse af, at det er en fælles udfordring, der kræver en fokuseret indsats. I 2018 blev Taskforcen permanent.

IP-Taskforcen har siden sin etablering vist sig at have stor effekt. Allerede kort efter blev en række sager om ophavsretskrænkelser sat i gang, hvilket har synliggjort politiets tilstedeværelse på internettet – en tilstedeværelse der, ud over den umiddelbare effekt på distributionen og bagmændene, også har en vigtig, præventiv effekt på brugerne. Gennem politiets aktioner og information herom, er det blevet tydeligt for brugerne, at det er ulovligt at up- og downloade ulovlige kopier – og ikke mindst tydeligt, at politiet også er tilstede på digitale platforme.

RettighedsAlliancen arbejder fortsat for, at politiet selv bliver i stand til at blokere for ulovlige hjemmesider – de såkaldte myndighedsblokeringer, ligesom det sker i dag via domstolene. Myndighedsblokeringer kom for alvor på den politiske dagsorden i 2019, hvor anbefalingerne til regeringens Vækstteam for de kreative erhverv i deres initiativer fremsatte myndighedsblokeringer, som et værktøj til at forbedre vilkårene for de kreative brancher. 

Blokeringer er et afgørende værktøj for at begrænse ulovlige tjenester, og når vi ser at antallet af disse ulovlige tjenester er stigende, og at de ligeledes konstant udvikler nye metoder til deling af ulovligt indhold, er det også nødvendigt, at vi kan følge med den udvikling. Derfor skal vi øge både omfanget og antallet af blokeringer samt hastigheden for implementering af en blokering. Der er altså behov for effektivisering af blokeringsprocessen, og det er nødvendigt at øge ressourcerne i IP-Taskforcen yderligere.