Hjælp dit barn med at streame lovligt

af | aug 21, 2024

Foto: still fra kampagnevideo

Om Genvej.org

Genvej.org er et tilbud til forældre og andre omsorgspersoner. Her kan de finde gode råd, viden og hjælp til at engagere sig i børns digitale liv. Det er Ole Kirks fond og Forbrugerrådet Tænk, der står bag platformen i samarbejde med Børns Vilkår, Mary Fonden, Medierådet for Børn og Unge og Red Barnet.

Som en del af formidlingsplatformen Genvej.org har RettighedsAlliancen udviklet et oplysningsinitiativ, som klæder forældre på til at tale med deres børn om ulovlig streaming.

Særligt mange børn og unge bruger ulovlige hjemmesider, når de streamer eller downloader indhold som film, serier og store sportsbegivenheder. Indholdet er ofte lettilgængeligt, og de færreste tænker over, at det er ulovligt, og at det kan have konsekvenser, fx i form af risiko for hacking og misbrug af private data.

Materialet på Genvej.org er RettighedsAlliancens første henvendt til voksne og har til formål at skabe dialog om streamingvaner, mellem forældre og deres barn. Vi ved nemlig fra undersøgelser, at mange børn og unge fravælger at fortælle deres forældre, at de ser indhold ulovligt, hvorfor der er et stort behov for at oplyse og vejlede forældre om tendensen. Med udgangspunkt i samtalestartere, får forældre konkrete og brugbare eksempler på, hvordan de kan starte dialogen med deres børn om deres streamingvaner.

 

Eksempel på samtalestarter. Find alle eksemplerne på Genvej.org

RettighedsAlliancens materiale på Genvej.org består desuden af en kampagnevideo med Sofie Lassen-Kahlke, der fortæller om problemstillingen og kort explainer om ophavsret. Forældrene vil også møde unge i alderen 14-18 år, der deler deres tanker om ulovlig streaming. De unge kan være med til at oplyse forældre om, hvordan deres eget barn måske tænker. 

Se hele materialet, og læs mere på Genvej.org

Projektet er støttet af Kulturministeriet og Producent Rettigheder Danmarks KulturPlus-midler.

RettighedsAlliancen

Vi er en interesseorganisation, der skaber gode vilkår for de kreative brancher på internettet.

Læs mere om os

Kontakt os

Find medarbejder

RettighedsAlliancen
Vesterbrogade 15, 1. 
1620 København V

+45 60 56 63 64
mail@rettighedsalliancen.dk

CVR-nr. 36328797

© RettighedsAlliancen 2020