Foto: Kelly Sikkema

Dansk Erhverv og RettighedsAlliancen inviterer til webinar om ulovlig tv og streaming

feb 3, 2021 | Events

3. februar 2021

Ulovlig tv og streaming er et stigende problem. Hvordan foregår det, og hvad kan vi gøre for at stoppe det? Disse spørgsmål bliver omdrejningspunktet for webinaret, som afholdes af Dansk Erhverv i samarbejde med RettighedsAlliancen onsdag den 24. februar.

Udbuddet og brugen af ulovlige adgange til film, tv og streaming er desværre i vækst. Det resulterer i tabte indtægter til distributører, tv-stationer, producenter og andre rettighedshavere. Det skaber udfordringer for et velfungerende marked, hvor virksomhederne har incitament til at udvikle nye indholdsprodukter og nye tjenester. 

De ulovlige adgange kan for eksempel være forklædt som lovligt udseende streamingtjenester, det kan være card-sharing, eller bestå i deling af indhold i lukkede grupper på sociale netværk. 

I takt med den teknologiske udvikling skaber kriminelle bagmænd nye adgange, men der opstår også nye metoder til at bekæmpe dem. 

RettighedsAlliancen og Dansk Erhverv inviterer til webinar, hvor du kan få et overblik over, hvordan det ulovlige marked fungerer, hvilke konsekvenser det har, og hvordan det kan bekæmpes.


Eftermiddagens program:

15.00 – 15.05: Velkomst /v. Dansk Erhverv

15.05 – 15.20: Marked for ulovlig tv og streaming: Hvordan fungerer ulovlige tjenester, og hvor stort er omfanget? / v. RettighedsAlliancen

15.20 – 15.30: Hvilken betydning har ulovlige tjenester for filmselskaber og økosystemet for dansk indhold? /v. Nordisk Film

15.30 – 15.45: Illegal IP TV – cases and methodology at EU level / v. MPA

15.45 – 15.50: Hvordan streamingkrigen booster ulovlig streaming og download: Udviklingstendenser i streaming og pirattjenester / v. Tomorrowsnextmedia Consultancy

15.50 – 16:15: Hvordan kan de ulovlige tjenester stoppes? Blokeringer, overvågning, sanktioner / v. RettighedsAlliancen

16.15 – 16.30: Spørgsmål

16.30: Afslutning / v. Dansk Erhverv


Er du medlem af RettighedsAlliancen kan du tage kontakt til sofie.rafn@rettighedsalliancen.dk og få tilsendt en kode, der skal oplyses ved tilmelding på Dansk Erhvervs hjemmeside, som giver gratis adgang til webinaret. Tilmeld dig her senest den 23. februar: https://www.danskerhverv.dk/kurser-og-events/ulovlig-tv-og-streaming/