Foto: Miguel Henriques

Effektive strategier mod piratkopiering på internettet

aug 25, 2016 | Events

25. august 2016

D. 22 september åbner Dansk Industri, i samarbejde med RettighedsAlliancen, dørene for en konference om piratkopiering.

Pirattjenester har i årevis været de kreative branchers fjende nummer ét. De ulovlige tjenester tiltrækker masser af brugere og dermed indtægter ved at tilbyde alt indhold gratis eller næsten gratis. Formålet med denne konference er derfor at beskrive udviklingen i pirateri og konkret vise, hvad myndigheder, brancher og virksomheder kan gøre for at stoppe ulovlige indholdstjenester.

Vi er i dag blevet kloge på, hvad der virker, og famler ikke længere i blinde efter løsninger. Løsninger er der derimod flere af, og udfordringen i dag er at få kendskabet til dem anerkendt og spredt – for dermed få løsningerne mere udbredt.

Derfor, kom og hør om, hvordan specialister og praktikere opnår store resultater med at løse opgaven – både hver for sig og med fælles målrettede indsatser. Den gode nyhed er nemlig, at det faktisk er muligt at bekæmpe pirateriet.

Program

08:30 Registrering

09:00 Velkomst

Adam Lebech, Branchedirektør DI Digital

09:10 Data og digitale strategier, der dræber myter

Piratmarkedet er i himmelflugt – eller er det? Vi er forsvarsløse over for internettets udvikling – eller er vi? Direktør Maria Fredenslund fra RettighedsAlliancen dræber myter og viser lyset for enden af tunnelen.

09:40 EU’s Copyright pakke 2 og det danske aftalelicenssystem

EU’s Copyright pakke 2 præsenteres den 21. september. Chefkonsulent Nicky Valbjørn Trebbien fra Kulturministeriet giver en tour d’EU og vurderer, hvad de nye tiltag kan komme til at betyde for danske

10.10 Pause

 10.40 Nye forretninger i piratkopieringens tid

En større dansk filmproducent vil fortælle, hvordan de har taget tyren ved hornene og skabt mange nye lovende platforme og indholdsprodukter med den digitale forbruger i centrum (TBC).

11.10 Vi skal have nyere varer på hylderne 

Fleksible vinduer kan være med til at fastholde brugerne på de legitime platforme. Direktør Casper Haldfra Blockbuster fortæller om seneste erfaringer med fast track udgivelser af biograffilm til video on demand tjenester.

11.30 Frokost

 12.15  Hvad er det, der styrer vores opførsel på internettet? 

Hvordan kan det være, at alle os digitale forbrugere på en gang rummer både den grumme pirat og den lovlydige pigespejder, uden at de to identiteter kommer i konflikt med hinanden? Hvad betyder det for vores færden på internettet – og kan vi styres? Mikkel Holm Sørensen fra adfærdsbureauet KL. 7 giver et indblik i potentialet ved adfærdsdesign.

12.45 Send opkrævninger til brugere, der fildeler ulovligt 

Opus Law har sendt opkrævningsbreve til privatpersoner, der alle har det til fælles, at de er anklaget for ulovligt at have delt film fra deres IP-adresser. Advokat Niels Dahl-Nielsen fra Opus Law gør status for strategien for at tage fildelingssager hele vejen til retten.

13.15 Det europæiske Tv-marked og netpirater

Hit and run og lukkede vpn-forbindelser er blot nogle af de forskellige forretningskoncepter blandt netpirater. En ekspert fortæller om teknologien og forretningsmodellerne for de mest udbredte koncepter for pirattjenester (TBC)

13.45 Vi er knalddygtige i Danmark til at samarbejde for et lovligt internet

Den danske model’ i kampen for at fremme lovlig adfærd på internettet baserer sig på et frivilligt – og alligevel ambitiøst og målrettet – samarbejde mellem en lang række forskellige brancheaktører. Et samarbejde der er helt unikt set med internationale briller. Hør om tre aktuelle fælles branchetiltag i kampen mod pirateri.

13.45 Adkodex skal sætte en stopper for netpiraters annoncepenge

Følg pengene og sæt en stopper for dem. Det er strategien bag det spritnye initiativ Adkodex, som går efter at blokere for reklameindtægter til ulovlige hjemmesider. Digital Janitor Peter Loell fra Resolution Media vil præsentere initiativet, som baserer sig på bred koalition af aktører inden for digital markedsføring.

14.00 Share with care 2 – et kærligt puf i den rigtige retning

Mennesker elsker oplevelser. Og vi elsker at dele. Lad os hjælpe hinanden med at opleve og dele med omtanke. Det er grundfortællingen i Share With Care 2, som ønsker at guide og puffe brugerne til lovlige hjemmesider. Direktør Jakob Willer fra Teleindustrien vil fortælle om initiativet, som er skabt af en bred kreds af rettighedsejere, teleselskaber, myndigheder og brugere.

14.15 Stor kampagne mod pirateri: Os, der elsker film

Både de unge og deres forældre synes ikke, at ulovlig streaming er alvorligt ulovligt. En ny, stor landsdækkende kampagne vil med glimt i øjet levere budskabet, at ulovlig streaming har konsekvenser. Målet er at flytte holdninger, dernæst adfærd.
Vice President Line Aarsland fra Egmont vil fortælle om kampagnen, som er initieret af RettighedsAlliancen, Nordisk Film og Egmont. Kampagnen er åben for flere parter med en fælles afsender: ”Os, der elsker film”.

14.30 Pause

15.00 Sådan håndhæver bagmandspolitiet rettigheder i ”skyen”

En repræsentant fra anklagemyndigheden forklarer, hvordan strafferettens møde med skyen har sine udfordringer, og hvad man derfor fra anklagemyndighedens side gør for at forbedre den digitale håndhævelse (TBC).

15.30 Debat: Hvordan styrkes kampen mod pirattjenestene?

  • Maria Fredenslund, RettighedsAlliancen
  • Line Aarsland, Egmont
  • Advokat Niels Dahl-Nielsen, Opus Law
  • Chefkonsulent Lars Holm Nielsen, DI

16.15 Tak for i dag

Følg det opdaterede program på: https://bit.ly/2bQ1Cb1