Sagen om en østjysk mand, der er tiltalt for uberettiget at have tjent millioner i royalties via kunstigt genererede afspilninger på musiktjenester, florerer lige nu i medierne. RettighedsAlliancen anmeldte sagen i 2018, men den er endnu ikke berammet ved retten.
Ved at generere kunstige afspilninger af musiknumre på tjenester som Spotify, har kriminelle fundet en måde at svindle sig til royalties, som reelt tilhører musikere. Det viser en sag, som RettighedsAlliancen anmeldte i 2018, på vegne af medlemmerne IFPI, Koda, Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund. Men selvom sagen endnu ikke er kommet for Retten i Aarhus, har den nu vundet mediernes interesse. Den 19. maj udgav Zetland en artikel, hvor sagen beskrives som en af de største i verden, vedrørende bedrag med streaming af musik. Artiklen, som er baseret på aktindsigt i sagen og interviews med repræsentanter fra musikbranchen, har desuden fået omtale i Kulturen på P1.
Sagen vedrører en østjysk mand, som angiveligt har foretaget kunstigt genererede afspilninger af 501 værker på forskellige musikstreamingtjenester. Han er desuden tiltalt for at have kopieret 37 af de 501 værker fra andre musikere, for efterfølgende at have redigeret og udgivet disse under nye titler i eget navn. Dette skulle ifølge anklageskriftet have fundet sted i perioden 2013-2017 og have medført, at tiltalte uberettiget fik udbetalt royalties for godt 4,5 millioner kroner – et omfang kun store internationale stjerner lykkes i at opnå.
Et presset retssystem
Efter RettighedsAlliancens anmeldelse rejste anklagemyndigheden tiltale og sendte anklageskrift til Retten i Aarhus i november 2020. Men sagerne står i kø i det danske retssystem og derfor er der fortsat ikke udsigt til, at sagen kommer for retten.
RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund siger:
”Sektionen for Rettighedsbeskyttelse i NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) har gjort en kæmpe indsats i deres efterforskning af den her sag. Men når sager som denne venter årevis på at komme for retten, forringer det muligheden for at statuere vigtige eksempler og følge trop med kriminelle, der ser muligheder i et hastigt voksende digitalt marked. Vi risikerer derfor at de mange ressourcer, samfundet bruger på at efterforske og føre sager, medfører nedsatte straffe, fordi sagerne trækker ud. De lange ventetider er derfor ikke alene til stor gene for alle involverede. De forringer også sagernes præventive effekt, som har stor betydning for beskyttelsen af kreativt indhold på internettet.”
Hør Maria Fredenslund i Kulturen på P1’s indslag om sagen her
Kunstigt genererede afspilninger er ulovligt
Kriminelle ser et marked i at generere kunstige afspilninger, der efterligner organiske afspilningsmønstre, for dermed at få adgang til royalties fra musikstreamingtjenesterne. Men kunstigt generede afspilninger er i strid med de brugervilkår som findes hos musiktjenester som Spotify, YouSee og Tidal. Desuden er det ulovligt og strafbart at benytte kunstigt genererede afspilninger, som påvirker såkaldte elektroniske databehandlinger – altså, at yde databedrag med det resultat, at rettighedsmidler havner i de forkerte hænder.
Udfordringerne med kunstigt generede afspilninger risikerer at vokse sig endnu større, i takt med at eksempelvis kunstig intelligens bliver mere udbredt. Domme i sager af denne karakter har potentiale for at danne præcedens og dermed en præventiv effekt der kan forhindre lignende overtrædelser fremadrettet. Men når sagerne står stille i retssystemet i årevis, risikerer vi at denne effekt udebliver.
