Foto: Oli Dale

Et epokegørende skridt i IP-håndhævelsen

maj 17, 2017 | Analyse

17. maj 2017

”Vi går ind for immaterielle rettigheder – derfor går vi selvfølgelig også ind for håndhævelsen af dem.” Sådan sagde SF’s retsordfører ved 1. behandlingen af et beslutningsforslag om en styrket håndhævelse af IP-rettigheder, fremsat af DF. Beslutningsforslaget mødte sympati fra samtlige partier, og regeringen, DF og Socialdemokratiet er allerede enige om at vedtage forslaget i en let justeret udgave.

Beslutningsforslaget er en revideret udgave af det, der blev fremsat for snart fire år siden, dengang af Venstre og DF. Dengang blev det stemt ned, blandt andet med den begrundelse, at Rigsadvokatens initiativer blev sat i stedet. Disse initiativer har dog ikke haft en mærkbar effekt. ”Nu viser det sig efter fire år, at Rigsadvokaten ikke har løst det her”, lød det i går fra DF’s ordfører, Alex Ahrendtsen, fra Folketingets talerstol.

Det nuværende beslutningsforslag er blevet bearbejdet op til 1. behandlingen, og justitsministeren kunne derfor fortælle, at regeringen indstiller forslaget til vedtagelse med de ændringer, de er nået til enighed om sammen med S og DF. Forslaget indebærer således, at regeringen nedsætter et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at oprette en IPR-enhed til at håndtere sager om IP-krænkelser, herunder afdække problematikken, sammenhæng mellem IP-kriminalitet og andre kriminalitetsformer og muligheder for organisering af enheden inden for eksisterende rammer. Erfaringer fra udlandet, herunder Storbritannien og Sverige, skal inddrages, og resultatet skal være en konkret anbefaling af, om en IPR-enhed vil være en god ide, og den skal foreligge i første halvår af 2018.

Forslaget skal altså resultere i, at man inden året er omme har identificeret, hvilke værktøjer, tilgange og metoder, der skal iværksættes for at opnå en mere effektiv håndhævelse af IP-kriminalitet, herunder behovet for en taskforce.

Processen herfra er, at Retsudvalget udvalgsbehandler forslaget m.h.p. en endelig formulering af forslagets indhold og formål. Derefter skal det 2. behandles inden sommerferien.

Bred sympati for intentionen med forslaget

Alle partier var enige om udfordringens omfang og alvor. En enstemmig anerkendelse af problemet. De uenigheder og bekymringer, der blev luftet fra talerstolen, handlede om løsningsmodellerne. Selve tanken om en taskforce – en IPR-enhed – som før har været kontroversiel, fordi det konflikter med enhedspoliti-tankegangen, syntes ikke længere at være en barriere i sig selv, og alle var indstillet på at kigge på løsningsforslaget og indgå i en konstruktiv proces i det kommende udvalgsarbejde – og dermed fravige kredsprincippet i en erkendelse af, at det realistisk set ikke matcher den virkelighed, der banker på Danmarks porte. I den forbindelse var den eneste ’aber dabei’ fra Radikale Venstre finansieringen af sådan en IPR-enhed. Og det gav muligheden for beslutningsforslagsstilleren at gøre helt klart, at enheden tænkes finansieret inden for de eksisterende rammer og aftaler. Allerede nu er der afsat ressourcer, de er blot spredt ud i kredsene og fordelt ud på flere personer, og oplægget lægger op til, at ressourcerne vil blive bedre brugt ved at samle indsatsen ét sted. Og de bliver ikke bare bedre brugt, men de afsatte ressourcer bliver også langt mere effektive.

Andre bekymringer var oppe at vende, såsom at beslutningsforslaget ville kunne komme til at favorisere ’IP-kapitalister’, og at den dermed ville kunne få en hæmmende effekt på innovationen. Det er en indvending, som håndhævere af rettigheder ofte støder på, at mere effektive håndhævelsesværktøjer potentielt vil kunne bruges af stærke og store virksomheder til at beskytte en ’gammel forretning’ og dermed hindre nye i at opstå.

Det er en bekymring, der skal nuanceres; hvor der skal håndhæves, og hvor der skal innoveres. For vores empiri og indsigter viser med stor entydighed, at den rå kriminalitet – den, som dette lovforslag er rettet mod – hæmmer innovation. Vi håber, at RettighedsAlliancens viden kan komme i brug til at synliggøre den skelnen. Innovation er lovlig af natur. Den er disruptiv, hackende og udfordrer eksisterende forståelser og rammer – men den er ikke kriminel. Innovation spiller inden for lovens rammer.

Beslutningsforslaget har været på en lang rejse, og vi har brugt mange ord og tanker på at få problemet anerkendt, og vi ser nu frem til at tale om det, der virkelig er vigtigt, hvordan vi løser det – om hvordan vi sikrer opbakning og ressourcer til de mange initiaver, der skal igangsættes, udvikles, implementeres og spredes, for at de tilsammen kan danne en løsning.

Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med justitsminister Søren Pape Poulsen og Justitsministeriet – og stiller al vor viden til rådighed.