I kølvandet på den omtalte nedlukning af de sidste danske ulovlige netværk, har RettighedsAlliancen gjort opmærksom på, at vi nu vil gå efter at sanktionere de inkarnerede brugere, der fortsætter deres ulovlige aktiviteter. Men hvordan gør vi det?
Der er tvivl at spore i diverse chatfora for de onlinepirater, der hårdnakket holder fast i deres ulovlige aktiviteter. Tvivl om, hvorvidt RettighedsAlliancen har værktøjerne og ressourcerne til at finde ud af, hvem de er, så de kan blive anmeldt til politiet. Mange pirater skjuler sig bag diverse tjenester, herunder VPN-forbindelser i den tro, at de er sikre fra at blive identificeret.
Sådan var det måske også for nogle år tilbage, som RettighedsAlliancen beskrev i en nyhed i januar, hvor vi beskrev vejen mod et mere reguleret internet. Dengang var det ikke i lige så høj grad et fokus at gå efter brugerne, da ressourcerne var knappe og der ikke var en IP-Taskforce hos politiet, der havde kompetencer til at forfølge IP-kriminalitet.
I dag har Danmark derimod en effektiv og kompetent IP-Taskforce i SØIK, hvilket betyder, at der er helt andre muligheder ift. at sanktionere brugere. I praksis er sagerne overgået fra civilretlig behandling til strafferetlig behandling, og der er i dag langt større fokus på at udnytte strafferammen for den type grove ophavsretlige krænkelser, de inkarnerede brugere tager del i, hvor strafferammen er på op til seks års fængsel.
Strafferammen på op til seks års fængsel fremgår af straffelovens §299:
Med fængsel indtil seks år straffes den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i ophavsretskrænkelser af særligt grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2
Denne strafferamme åbner op for en helt anden efterforskningsmæssig værktøjskasse hos politiet i Danmark og i det internationale samarbejde, hvor stater yder gensidig retshjælp, så elektronisk bevismateriale om strafbare handlinger kan udveksles.
Budapest konventionen om IT-kriminalitet er netop lavet med det formål, at kriminelle ikke skal kunne gemme sig på internettet, når de begår alvorlig kriminalitet. Derfor kan stater anmode andre stater om hjælp til at få adgang til elektroniske bevisdata. Det kan fx være data fra VPN-serviceudbydere, der har været anvendt af brugere til ulovlig fildeling. Derfor ser RettighedsAlliancen også frem til, at identiteten på de brugere, der indtil nu har skjult sig, bliver afdækket.
De brugere, RettighedsAlliancen har øje på, er de såkaldte “inkarnerede” brugere. De defineres som de brugere, der har valgt at fortsætte deres ulovlige aktiviteter på trods af politiets indblanding ad flere omgange over de seneste måneder. De benytter sig overvejende af særligt IT-udstyr til at effektivisere deres ulovlige fildeling og forsøger at sløre deres identitet med VPN-tjenester.
Her er tale om de danske brugere, der efter nedlukningerne af de ulovlige tjenester DanishBits, NordicBits, Asgaard og ShareUniversity har søgt mod nye netværk, som bl.a. SuperBits. RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund afviser at de resterende brugere er ”små fisk”, der ikke har betydning for det ulovlige marked, og derfor er de første inkarnerede brugere allerede blevet politianmeldt i 2021.
