Foto: Emile Perro

Flertal ønsker undersøgelse af behovet for en IP-taskforce

jun 8, 2017 | Analyse, Publikationer

8. juni 2017
Den 17. maj skrev vi om beslutningsforslaget om en styrket håndhævelse af IP-rettigheder, fremsat af Dansk Folkeparti. Forslaget blev positivt modtaget, og allerede ved førstebehandlingen den 16. maj stod det klart, at regeringen, S og DF var blevet enige om at vedtage forslaget i en let justeret udgave.

Den 30. maj afgav Retsudvalget en beretning (der trådte i stedet for 2. behandling af forslaget), hvoraf det fremgår, at et flertal i Retsudvalget (S, DF, V, LA og K) støtter forslaget, dog med det forbehold, at de grundlæggende principper i dansk strafferet om krav til bl.a. dansk jurisdiktion og ansvarssubjekt fastholdes.

Resultatet er, at der nu skal laves en rapport, der undersøger, om regeringen anbefaler en taskforce til at håndtere IP-kriminalitet.

Rapporten skal være klar i løbet af første halvår af 2018, og her skal der dels være en anbefaling af, om en taskforce – altså en specialenhed, der skal tage sig af IP-kriminalitet – vil styrke håndhævelse af IP-rettigheder, og dels en kortlægning af, hvordan en sådan taskforce vil skulle organiseres økonomisk og organisatorisk.

Det sker også i lyset af, at man nu gennem fire år har testet forskellige initiativer, der har skullet styrke håndhævelsen – inden for de gældende organisatoriske rammer – uden at det har haft den nødvendige effekt på håndhævelse af digital kriminalitet.

I rapporten skal der inddrages erfaringer fra andre lande, herunder Storbritannien og Sverige. I Storbritannien har man en enhed (PIPCU), som arbejder målrettet med IP-kriminalitet, blandt andet ved at etablere samarbejder om at stoppe for pengestrømme til IP-kriminelle hjemmesider.

Rapporten skal også indeholde SØIK’s gældende erfaringer vedrørende internationalt samarbejde og hvilke juridiske barrierer, de oplever i forbindelse med digital håndhævelse. Rigsadvokaten skal inddrage rettighedshavernes erfaringer med håndhævelse af IP-rettigheder, herunder de positive erfaringer med blokeringer af ulovlige hjemmesider, og rettighedshaverne skal bidrage til kvalificering af omfanget af IP-kriminalitet.

Derudover skal Rigsadvokaten sammen med blandt andre RettighedsAlliancen evaluere de initiativer, der allerede er iværksat, for at styrke håndhævelsen af immaterielle rettigheder.

Vi ser en digital kriminalitet, der er i eksplosiv vækst, blandt andet ved at IP-kriminalitet forener sig med andre typer af økonomisk cyberkriminalitet. Derfor er det helt afgørende, at politi og anklagemyndighed bliver klædt på til, at de kan gøre noget ved de mange tusinde ulovlige hjemmesider, der begår kriminalitet, trækker trafik og penge fra danske forbrugere, mens de stjæler dansk ejendomsret. IP-kriminalitet er et generelt samfundsproblem, og krænkelser af IP-rettigheder betyder, at rettighedshaverne rammes økonomisk, det fører til dårligere forbrugersikkerhed, tab af arbejdspladser og mindre innovation. Det er i dag vanskeligt – og oftest umuligt – at retsforfølge IP-kriminelle, fordi vores håndhævelse ikke passer til år 2017, men til et samfund uden internet.

Med denne nye aftale erkender et bredt politisk flertal, at det er nødvendigt at se med helt anderledes alvor på bekæmpelse af IP-kriminalitet. I RettighedsAlliancen ser vi meget frem til den videre proces, hvor vi med glæde stiller os til rådighed.

Læs beslutningsforslaget

Læs beretningen