Foto: Headway

Invitation: Konference om Big Tech og AI’s indflydelse på dansk indhold, kultur og samfund

jan 26, 2024 | Events

26. januar 2024

Hvordan skaber vi gode rammer for kreativitet og dansk indhold i et samfund omgivet af kunstig intelligens og tech? Det undersøger vi sammen med kulturministeren, tech-virksomheder, eksperter og andre, til konference på Christiansborg den 7. marts.


Vi inviterer til konference på Christiansborg, hvor vi sammen med kulturministeren, spidskandidater til Europa-Parlamentet, nogle af verdens største tech-virksomheder, kulturrepræsentanter, forskere og medie/tech-eksperter debatterer, hvordan dansk indhold og ophavsret bliver påvirket af kunstig intelligens og tech. Samtidig går vi i dybden med, hvorfor dansk indhold er vigtigt for sammenhængskraften, og diskuterer, hvordan vi skaber gode rammer for dansk indhold og den menneskelige kreativitet.

Dato: 07. marts 2024

Tid: 13:00-17:00

Sted: Fællessalen, Christiansborg

Tilmeld dig og se programmet her.

Meld dig til på Eventbrite, sæt kryds i kalenderen og hold øje med opdateringer, når det fulde program lander.

Arrangementet er først-til-mølle, og tilmelding er påkrævet. Vi opfordrer desuden til at komme i god tid, da du skal igennem Folketingets sikkerhedstjek. Deltagelse er gratis, men grundet stor interesse for at deltage, forbeholder vi os retten til at opkræve et no-show gebyr på 500,- DKK. Kan du alligevel ikke deltage, så aflys din billet gennem Eventbrite hurtigst muligt og senest fredag d. 1. marts 2024 klokken 12.00. Så kan pladsen overtages til glæde for en anden.

De bedste hilsener

Copydan Verdens TV, Copydan Tekst og Node, RettighedsAlliancen, VISDA, Gramex, Forfatternes Forvaltningsselskab, DPCMO og KODA.