Kunstnere og kendte oplever i stigende grad, at deres ansigt, stemme og identitet bliver kopieret og misbrugt i AI-genereret indhold på sociale medier. RettighedsAlliancen bakker op om, at kulturministeren nu vil undersøge, om en efterligningsbeskyttelse kan implementeres i ophavsretslovgivningen.
Overalt på de sociale medier lægger offentligt kendte personer ufrivilligt stemme og ansigt til indhold skabt med kunstig intelligens. Tendensen er dybt alarmerende for de forurettede, som udsættes for en alvorlig krænkelse og desuden rammes på deres integritet, identitet og erhverv. Derfor er det glædeligt, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil se på, om en efterligningsbeskyttelse kan indskrives i ophavsretten.
RettighedsAlliancens direktør, Maria Fredenslund, siger:
”Det glæder os, at kulturministeren ser med alvor på problemet og nu vil undersøge mulighederne for at implementere en efterligningsbeskyttelse i ophavsretten. Det er vigtigt, at vi får en lovgivning, som forpligter tech-virksomhederne på at sætte effektivt ind overfor personkrænkelser, og som bredt dækker dem, der udsættes for uretmæssig deling af deres identitet. Vi ser frem til drøftelserne af, hvordan lovgivningen sikrer de rette muligheder for at komme misbrug af stemmer og ansigter til livs.”
Læs mere om initiativet fra kulturministeren her
Personlighedsretten skal forpligte tech på handling
Debatten på Christiansborg har længe kredset om, hvorvidt deepfakes bør forbydes. Men kulturministerens udmelding kom efter, at skuespilleren David Bateson, der ligger stemme til computerspillet Hitman, delte i Politiken, at stemmekloning og den generelle udvikling indenfor kunstig intelligens, har medført, at hans ikoniske stemme ikke længere kan forsørge ham.
RettighedsAlliancen er lykkes med at fjerne stemmekloner af David Bateson fra de sociale medier. Men vejen dertil er tidskrævende og ugennemsigtig, da ingen af onlineplatformene har udviklet processer eller allokeret ressourcer til at fjerne personkrænkende indhold.
I dag er personlighedsretten baseret på såkaldte ”uskrevne retsgrundsætninger”, der er udviklet gennem mange års retspraksis. Men uskrevne retsgrundsætninger matcher ikke nutidens behov for effektiv håndhævelse af ulovligt indhold på onlineplatformene, da de store tech-virksomheder ikke håndterer den form for jura i deres systemer. Kodifcering af personlighedsretten skal derfor forpligte tech-virksomhederne på at tage effektivt hånd om, og minimere skaderne ved, misbrug af ansigter og stemmer på deres platforme.
Velkendte ansigter og stemmer er eftertragtede
Batesons historie er langt fra enestående, da både skuespillere, politikere, musikere, tv-værter med flere oplever alvorlige konsekvenser som følge af uretmæssige delinger af deres person. For nylig kom det frem, at OpenAI har anvendt Scarlett Johanssons stemme uden skuespillerens tilladelse, i deres nylancerede AI-tjeneste ChatGPT4o. Dette på trods af, at skuespilleren har afvist flere af OpenAI’s forsøg på, at få hendes tilladelse til at benytte stemmen.
For velansete ansigter og stemmer er eftertragtet materiale, ikke blot på sociale medier, men også i blandt AI-giganterne. Derfor er kodificering af personlighedsretten et helt afgørende skridt for at sikre, at enhver eksklusivt kan bestemme over brugen af eget billede og egen stemme.
Læs også: RettighedsAlliancen udpeget til ekspertgruppen om ophavsret og kunstig intelligens.
