I de sidste dage af 2020 lukkede de sidste dansk forankrede pirattjenester. Det er et skarpt hjørne og kulminationen af mange års fokuseret arbejde med at bekæmpe ulovlige tjenester.
Reaktionerne har været mange. Nogle siger, det er slut med piratkopier, andre pointerer, at der dukker nye tjenester op, klar til at overtage distributionen. Blandt de nu “hjemløse” brugere af tjenesterne er reaktionerne også delte. Nogle fortsætter deres aktiviteter på udenlandske tjenester, mens andre har fået nok, og er stoppet med deres ulovlige forbrug.
Så hvad betyder lukningen af den ’danske scene’ for mekanismerne på det ulovlige marked, hvad betyder det for indholdsdistributionen og rettighedshaverne fremadrettet, og hvordan påvirker det i det hele taget arbejdet med at beskytte rettigheder? Det vil RettighedsAlliancen sætte fokus på den kommende tid, og dette indlæg er en kort intro med baggrund i de første temperaturmålinger på effekterne. Der er ingen tvivl om at vi vil blive klogere i de kommende måneder.
Det ulovlige markeds opbygning
Det ulovlige marked for film, serier, musik, bøger og artikler er i dag meget fragmenteret. Billedet nedenfor illustrerer opbygningen af det ulovlige marked: 
I toppen af det ulovlige marked i Danmark findes de lukkede netværk. De er kilden til de åbne netværk for ulovligt indhold. De lukkede netværk er kendetegnet ved at have “regler” for deres brugere. Det kræves, at brugerne selv deltager i delingen af indhold, eller alternativt bidrager økonomisk til driften af netværket. Man kan altså ikke bare forbruge indhold uden at give noget til andre brugere og dermed være en del af netværket. Der opfordres også kraftigt til, at man som bruger anonymiserer sig ved at bruge alias, og at man benytter en VPN-forbindelse.
Ud over at være dedikeret til distribution af ulovligt indhold, så har de lukkede netværk også et socialt formål. De er et værested for ligesindede, hvor rationaler om, hvorfor denne adfærd er ok, dyrkes: ”musikselskabsdirektørerne spiser kaviar til morgenmad”, ”filmbranchen er en dinosaur”, ”jeg betaler alligevel for mit Netflix-abonnement”, ”jeg er bare en lille fisk” osv. Derfor har bagmændene også held med at få deres brugere til at donere penge til foretagendet fx ved brug af kryptovaluta.
På de lukkede netværk udgives al dansk indhold først, og herfra flyder det videre til de åbne netværk, sociale medier osv., som beskrevet ovenfor. Spillefilmen DRUK blev fx udgivet på et af disse lukkede netværk den 18. december 2020, halvanden uge før den planlagte officielle udgivelse. Avisartikler deles på anmodning, og serier, musik og e-bøger deles også flittigt. Der findes sågar grupper af dedikerede personer, ”release grupper”, der konkurrerer om at være de første til at lægge nyt indhold på netværket, og dermed blive belønnet med kreditering og ære.
De fire danske lukkede netværk, der nu er lukket ned, DanishBits, NordicBits, Asgaard og ShareUniversity, estimeres tilsammen at have haft flere end 50.000 danske brugere. Netværkene har først og fremmest været en markedsplads for indhold, der er målrettet danske forbrugere. Dvs. dansksproget og dansktekstet indhold, og det er uden tvivl disse tjenester, der har gjort mest skade på de danske rettighedshavere – både fordi det danske indhold er blevet udgivet her før officiel lovlig udgivelse, og fordi det danske indhold har haft en særligt fremtrædende plads her.
Det er dog vigtigt at have sig for øje, at der ifølge analysefirmaet MediaVision i alt er 370.000 danskere, der forbruger ulovligt indhold, og at det med lukningen af de fire lukkede netværk “kun” er de 50.000 af dem, der nu er blevet ”hjemløse”.
Ud over de lukkede netværk, findes der nemlig et massivt antal åbne tjenester, der også er dedikeret til at distribuere indhold ulovligt. De lever primært af annonceindtægter, og drives fra udlandet uden særlig forbindelse til Danmark. Derudover findes der også lovlige tjenester, fx sociale medier som Facebook og brugergenerede platforme som YouTube, hvor der i udgangspunktet deles lovligt indhold, men hvor det ulovlige indhold i stigende grad også finder vej.
Vi skal sikre, at ulovlig deling af dansk indhold ikke finder nye veje
Det, der er epokegørende ved nedlukningen af førnævnte fire lukkede danske tjenester er, at vi for første gang nogensinde har lukket alle de dansk-forankrede tjenester på én gang, dvs. at der ikke er et oplagt alternativt, hvor de ulovlige aktiviteter kan fortsætte upåagtet. Bagmandspolitiets IP-Taskforce har vist sit værd – de er i stand til at efterforske, lukke tjenesterne, og stille bagmændene til ansvar. Det kræver særlige IT-tekniske og juridiske kompetencer og dialog med os i RettighedsAlliancen, der kender markedet indgående. Man skal derfor nu være risikovillig kriminel for at åbne en ny dansk tjeneste. Det vil der helt givet være nogen, der gør. Men vi får dem nu lukket så hurtigt, at de ikke vil nå at få fodfæste blandt brugerne.
I RettighedsAlliancen kommer vi til at fortsætte vores tilstedeværelse på og efterforskning af ulovlige tjenester, der måtte dukke op, med henblik på at stille både bagmænd og inkarnerede brugere til ansvar. Derfor tror jeg ikke, at vi kommer til at se tilsvarende, nye danske tjenester på det ulovlige marked – det er blevet for risikabelt.
Lige så vigtig som nedlukningen af de danske tjenester er også den indikation IP-Taskforcen gav i en pressemeddelelse om, at man er villig til at stille brugerne af tjenesterne til ansvar. Så man skal nu også være risikovillig bruger, for at fortsætte sine ulovlige aktiviteter på disse tjenester.
På den måde har vi rundet et skarpt hjørne i bekæmpelsen af pirattjenester, idet det ikke længere er risikofrit at være hverken bagmand eller bruger. En af vores mange opgaver er fremover at sikre, at ulovlig deling af dansk indhold ikke finder nye veje til danske brugere, nu hvor de lukkede netværk, toppen af distributionspyramiden, er lukket ned. Erfaring viser, at de kriminelle bagmænd bliver kreative, når de møder modgang, men i Danmark har vi allerede godt tag i at få blokeret de åbne udenlandske ulovlige tjenester, som vi i pyramiden kalder de åbne netværk. Det gør vi i samarbejde med teleselskaberne og Kulturministeriet. I 2021 vil vi også have fokus på, hvordan indholdet breder sig på lovlige platforme, som bl.a. Facebook og YouTube, og sikre, at vi kan gøre en effektiv indsats her.
Vi håber og forventer at nedlukningen af den dansk forankrede piratscene, vil kunne mærkes ude hos jer, vores medlemmer, der skaber og distribuerer indholdet.
Direktør i RettighedsAlliancen, Maria Fredenslund
Er du som medlem af RettighedsAlliancen interesseret i at høre mere om nedlukningen af den ’danske piratscene’, så tilmeld dig vores medlemsmøde, hvor vi uddyber og forklarer, hvad lukningen har betydning og vores forventninger til den fremtidige udvikling af det ulovlige marked i Danmark. Mødet vil foregå på Zoom den 28. januar kl. 14.00 – 15.30.
Tilmeld dig til sofie.rafn@rettighedsalliancen.dk. Vi sender link til deltagelse dagen før arrangementet.
