Foto: Liebhaverboligen Plus

RettighedsAlliancen fanger opmærksomhed: Magasin skriver om kampen mod kopierne

apr 8, 2019 | I medierne

8. april 2019

Under overskriften ”Kampen mod kopier” har magasinet Liebhaverboligen Plus bragt en artikel om RettighedsAlliancens arbejde på design-området i deres apriludgave.

Lader man øjnene glide til venstre for justitsminister Søren Pape Poulsen på forsiden af denne måneds udgave af Liebhaverboligen Plus, står RettighedsAlliancen frem i blokbogstaver.

Direktør i RettighedsAlliancen, Maria Fredenslund, blev nemlig interviewet til magasinet om organisationens arbejde mod ulovlig kopiering af dansk design. Artiklen fokuserer på RettighedsAlliancens efterforskning, dokumentering og anmeldelse af ophavsretskriminalitet samt IP-Taskforcen:

”I foråret blev der nedsat en IP-Taskforce hos Bagmandspolitiet til opgaven. Det giver håb for fremtiden,” udtaler Maria Fredslund bl.a. til magasinet.

Liebhaverboligen Plus er et gratis magasin, omdelt nord for København, Østerbro og Frederiksberg, der udgives to gangen om året i et oplag på 56.000 eksemplarer. Artiklen ”Kampen mod kopier” findes på side 14.