I kampen mod ulovlig kopiering og distribution af indhold og designprodukter har RettighedsAlliancen ansat en ny jurist.
Fra 1. marts har RettighedsAlliancen ansat Lasse Hebsgaard som jurist. Lasse kommer fra en stilling som jurist hos Røde Kors og er tidligere fuldmægtig hos Patrade, hvor han har arbejdet med varemærke-, ophavs- og designret.
Hos RettighedsAlliancen vil Lasse indgå i efterforskning og retshåndhævelse med særligt fokus på civilretlig håndhævelse, herunder udfordringerne på litteratur, tekst og designområdet. RettighedsAlliancen oplever et stigende forbrug af ulovlige produkter på sociale medier, og her vil der i den kommende tid være fokus på at udvikle de værktøjer, som Meta og Google stiller til rådighed for RettighedsAlliancen. Retssager om blokeringer af ulovlige sider og samarbejdet med teleselskaberne herom er også et særligt område, som RettighedsAlliancen med Lasse kommer til at øge fokus på.
Det er med stor glæde, at RettighedsAlliancen byder Lasse velkommen, og vi er sikre på, at vores medlemmer og netværk også vil tage godt imod ham.